Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Biskop Bonde af Slesvig, 1267.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strax til hoffet og klagede for kongen: aldrig var en sådan
beskæmmelse overgået nogen biskop tilforn, selv den
kongelige værdighed var af abbeden trådt under fødder ligeoverfor
legaten. Kongen blev yderlig opbragt herover og truede
klosteret med tabet af alt sit gods, hvis man ikke forligte sig
med biskoppen, abbeden truedes med fængsel.
Herefter fulgte en fælles henvendelse af otte
Cistercienser-abbeder til kongen; de forsikrer ham højt og helligt, at ingen
har nedsat hans værdighed for legaten, at biskop Tyge har
gjort Øm kloster til genstand for en række forfølgelser og
voldsomheder, som kun kongen kan afvende for at frelse
klosterets tilværelse. Kan den verdslige arm ikke skaffe dem
retfærdighed, så nødes de til at ty til deres kirkelige
overhoved og hvem han beskikker.
Omtrent samtidig læstes på Hjelmslev herredsthing, der
dengang udentvivl var klosterets værnething[1], et brev af hertug
Erik af Sønderjylland, udstedt den 23. Februar, i hvilket han
kundgør, at han har taget Øm kloster i sit værn og byder
alle og enhver at afholde sig fra dets gods og tjenere, da det
tilkommer ham at holde enker, faderløse, umyndige og
klosterfolk ved deres ret og fred (p. 297: cum spectat ad nos,
viduas, pupillos et orphanos ae claustrales fovere in jure suo).
Rimeligvis har hertugen herved tænkt på Jydske lovs bekendte
udsagn: „Det er kontmgs embed og høvdings, i landet er, at
gemme domme og gøre ret og frelse den, der med vold tvinges,
såsom enker og værgeløse børn og pilgrime og udenlandske
mænd og fattige mænd, dem overgår tiest vold“. Han er da
optrådt som en af rigets høvdinger, som rigets hertug i ældre
betydning, således som Knud Lavard holdt over lov og fred i
hele riget. For så vidt har dette brev en overordenlig
interesse for hertugdømmets historie, hvad enten det er et led i
striden med kongen eller ikke. Hertugen var ikke blot Dux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>