Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Kong Svens privilegier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til de forsamlede[1]; i de andre år gives der kun en mark
penge.
Dr. Hasse er tilbøjelig til at antage, at de to
efterretninger står imod hinanden, at eftergivelsen af „mårskindet“
fra kong Svens side modsiges af den på Stadsrettens tid ydede
afgift. Om dette punkt kan der dog neppe haves nogen
bestemt mening. Muligvis har afgiften forhen havt en større
udstrækning — (de 1000 skind er jo kun 1/8 af hvad Vidgavt
forærer Knud Lavard for en vinters gæstfrihed og efter
overenskomsten om kongernes løsladelse 1225 værk til 10
ridderdragter) —; men det er jo også muligt, at afgiften, efter at
have været afskaffet, igen er bleven pålagt, ligesom mønten
og møntretten igen er gået tabt. Hele kapitlet indeholder jo
nærmest en historisk beretning; de friheder, kong Sven gav
staden, var tildels igen gået tabte, den efterfølgende
regeringsperiode var ikke heldig for hans minde; men de var ikke
glemte og de var fremdeles genstand for bymændenes stille
ønsker og vistnok mere end engang tillige for deres „bønner“.
Andre tider gav imidlertid andre begunstigelser; i året 1272
fritog kong Erik bymændene for at betale arnegæld, 14 år
efter skænkede hertug Valdemar dem desuden bygælden på
40 mark, arvkøb, torvgæld og told. Det gik op og ned for
stæderne som for kirken; i de urolige tider bortgav kronen
sin ret, når så kongemagten samledes på en stærk hånd, tog
den sine gaver tilbage. Det ses af talrige tegn, at kong
Valdemar den store strax i begyndelsen af sin regeringstid
foretog en reduktion til fordel for kronen; vore efterretninger om
landets indre styrelse er for fattige til i det enkelte at følge
denne bevægelse, vi må nøjes med at respektere de kilder,
som hist og her er levnede os. At Stadsretten altså i dette
tilfælde opfører begge dele, skindydelsen og dens eftergivelse
af kong Sven, — forudsat at det er den samme ting der her
tales om, — kan have sit aldeles tilsvarende i de virkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
