Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forfattere. Etatsråd Reinhardt har ikke blot genoptaget Grams
undersøgelser til kong Valdemars historie, men ført dem videre
gennem det omfattende materiale, som nu foreligger trykt fra
nabolandenes arkiver, og den store række utrykte diplomer i
vort gehejmearkiv. Kun enkelthederne i den indre historie,
kongens og stormændenes talrige jordhandeler og retstrætter
og hvad deraf kan udledes, har han for det meste ladet ligge,
dels vel fordi de forekom ham at ligge for fjernt fra
hovedsagen, dels fordi en hård og håbløs sygdom hindrede ham i
at fuldføre sit værk i alle retninger. Dr. Erslev har i den
henseende haft ungdommens ubegrænsede arbejdsevne og
heldige ydre forholds støtte til fuldstændig at udtømme sit emne,
både her hjemme og i udlandet. Han har tillige haft det
fortrin at være historiker ex professo og udrustet med alle
videnskabens hjælpemidler; hans kritik er tilmed klar og
indtrængende, uinteresseret og fordomsfri. Reinhardt har derimod ikke
kunnet frigøre sig for den nedarvede pietet mod Hvidtfeldt;
han kan ikke slippe den forestilling, at den naive rigskansler
har haft selvstændige „traditioner“ at øse af ved siden af de
skrevne kilder, vi alle kender, og dem han desuden bevislig
har kendt. Erslev har i sin anmeldelse tilstrækkelig eftervist,
hvilke ulemper der er opståede heraf for fortællingen, og
adskilligt andet vilde vistnok kunne føjes hertil; men det må
dog vel erindres, at der her kun er tale om mindre væsenlige
enkeltheder uden dyberegående betydning for opfattelsen af
fortællingens gang i det store og hele.
Men ligesom vi i de to bøger har fået en grundig fremstilling
af begivenhederne i vort fædreland i de to slægtaldere,
således har vi ikke mindre hos de to forfattere fået udprægede
personlige opfattelser af dem. Reinhardt har ikke lagt skjul
på, at han forfattede sin bog under trykket af vor sidste
ulykkelige krig, og at han ønskede i Valdemar Atterdag at
opstille et mønster for sin samtid. Erslev vender sig polemisk
mod denne tendens og tilbageviser ethvert forsøg på at
anlægge en moralsk eller ideal målestok på den tids politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
