- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
254

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kejserdømmes tilblivelse og første organisation; at denne ikke
vil udelukke en virkelig og varig enhed, vil dog vel ingen
tvivle om. Udviklingen af forholdet mellem Danmark og Norge
tyder på det samme, kun at det sidste her var ude af stand
til at påtvinge Danmark en politisk eller folkelig ligestilling,
således som Sverige selvfølgelig, om unionen var bleven af
varighed, vilde have gjort.

Også på dette sted vilde en sammenstilling med den
samtidige udvikling i Sønderjylland formentlig have haft sin
nytte. Unionen mellem dette danske land og Holsten var
udgået fra dette sidste, der næppe var halvt så stort som
hertugdømmet. Tilknytningen var given i en ringe del af landets
adel, for det meste den indvandrede, og i øvrigt i de
fortvivlede politiske forhold i kongeriget. Men de historiske
begivenheder førte det med sig, at forbindelsen tilvejebragtes og
hævdedes gennem rækker af kampe. Mer end éngang var
den ved at briste, den folkelige enhed med kongeriget fandt
kraftige talsmænd og forkæmpere, men udfaldet blev dog det,
at sagen blev Opgiven. Så fulgte der en fredelig og lykkelig
slægtalder, og da så kong Kristian I stod overfor de to lande,
optrådte deres repræsentanter som en enhed og krævede
fællesskabets bevarelse. Og dog lå der intet somhelst nationalt
slægtskab bagved, enheden var vunden på bekostning af
flertallets nationale selvopgivelse.

Der bør altså formentlig ikke lægges nogen overdreven
vægt på mislighederne ved unionens tilvejebringelse. Når den
senere brast, så beviser dette intet mod tankens berettigelse i
og for sig eller under de daværende tidsforhold. Margretes
måde at grundlægge og ordne den kunde muligvis have været
en anden i et eller andet tilfælde; men det var en senere
udvikling, som gjorde, at selve foreningen blev umulig.

Dog, dette kan være genstand for mangehånde
betragtninger, og det vil altid stille sig forskelligt efter betragterens
standpunkt. Derimod vil der ikke kunne være delte meninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free