Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At der her tales om st. Knuds skrin, kan vel ikke være
tvivlsomt. At klosteret endnu dengang skulde have havt et
pengeskrin, hvis indhold det fik kongens tilladelse til at
benytte, er mere end naivt. Sammenhængen er vistnok den, at
man alt forhen uden betænkning havde plyndret Benedikts
skrin, men at ærbødigheden for st. Knud holdt munkene
tilbage fra at forgribe sig på denne kongelige helgen. At han
nu med kongens tilladelse kom til at dele skæbne med sin
broder og at plyndringen blev endnu grundigere, da nøden var
så meget større, kan ikke forundre; af det første skrin er der
dog bevaret nogle forsiringer, af det andet intet.
Så var det at st. Knuds skrin blev genfundet den 22.
Januar 1582. Der haves som bekendt to indbyrdes uafhængige
efterretninger om dette fund, den ældste skyldes Ole Worm
(1626), den anden Thomas Birkerod (c. 1700); Pontanus (1631)
omskriver den første. Ole Worm fortæller da, at skrinet blev
fundet den nævnte dag „cum pro reparanda æde ipsi (st. K.)
dicata, sacellum, in qvo positus erat, immutaretur“. Birkerod
derimod siger, at skrinet siden translationen den 19. April
1101 havde sin plads „in hoc eodem . . . sacello ad latus
templi australe“, indtil kirken i året 1582 restavreredes på
dette sted, ved hvilken lejlighed da kansleren Nils Kås lod
det nedbryde: „remanentibus adhuc parvulæ januæ vestigiis
in muro, qva introitus in hoc sacellum erat“ [1].
Overfor disse afvigende beretninger har man opstillet
forskellige forklaringer. Man gav tidligere i reglen Birkerod
fortrinet som den bedst stedkendte og den, der nøje påpeger
stedet; hr. Burman Becker har fulgt den modsatte vej, idet
han fortolker Worms sacellum som brugt om koret, således
som også Pontanus har opfattet det [2]. Denne sidste
fortolkning er nu vistnok den ene rigtige, om end beviset må føres
noget afvigende. B. siger nemlig, at oversættelsen af sacellum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
