Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sognetallet i Jylland i middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i materialets natur, at disse tal ikke er absolut pålidelige,
muligvis skal de sættes lidt højere; men det drejer sig herved
dog sikkert kun om ganske små tal, enkelte sogne.
Idet vi nu vender os til Knytlingasagas beretning om de
danske bispedømmer, må først et par almindelige spørgsmål
besvares. Først dette, om tidspunktet for dens opgivelser.
Prof. Scharling vil flytte det ned til efter midten af det 13.
århundrede, fordi sagaen i sin nuværende form er affattet på
dette tidspunkt; men det er tidligere gentagne gange bleven
påvist, at der ligger en ældre „Knuds saga“ til grund for det
hovedparti af Knytlinga, hvori kapitlet om „landsskipan i
Danmörk“ (k. 32) findes. Og dennes danske kilder ligger atter
snarere forud for end efter 1200 [1].
Prof. Scharling har dernæst udtalt sig for at opfatte
sagaens hundreder som „storhundreder“, altså som 6 snese
istedenfor 5 (s. 271 fl.). Dette er dog formentlig aldeles
utilstedeligt. Af selve sagaens sprogbrug kan der, som prof.
S. selv bemærker, intet sluttes; de bevarede håndskrifter er
vilkårlige i gengivelsen af tallene, som oprindelig vistnok har
været nedskrevne med taltegn. Således siges Slesvig stift at
have „halvfjerde hundrede“ kirker, medens Viborg har „2
hundrede og 50“, Hjørring „hundrede og 60“; et af disse
sidste måtte jo i alle tilfælde være et halvt hundrede, og et
enkelt håndskrift gengiver da også tallet for Hjørring som
„halvandet hundred“. Men denne betegnelse skyldes da de
forskellige afskrivere, der som Islændere ikke kan ansés for
kyndige fortolkere af en dansk kilde. Hvad der derimod taler
afgørende for at antage sagaens hundreder for 5 snese efter
almindelig dansk og evropæisk skik, er selve de opgivne tal.
Disse giver nemlig efter denne regning en fremgang af 12
sogne i hele Jylland, fra år 1200 til 1523—24, medens
hundredet regnet til 6 snese giver en tilbagegang af 218 sogne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
