313 (Historiske Afhandlinger / Andet Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sognetallet i Jylland i middelalderen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

katolske kirke var i så henseende udpræget konservativ; der
behøves på dette sted kun at mindes om Rygens forbliven
under Roskilde og Femerns under Odense, tiltrods for de
forandrede politiske forhold, som løsrev disse øer fra det danske
rige. Hvad særlig angår den i 1396 formentlig foretagne
omlægning af 4 herreder (ved Randers) fra Viborg til Århus stift,
da strider den mod alle ældre efterretninger, medens den kun
er afhjemlet ved et langt senere tingsvidne, som synes at
have gået ud på, at stiftsgrænserne oprindelig fulgte
sysselgrænserne [1]. Men dette var ej heller tilfældet med h. t. Mors
og Læsø, af hvilke øer den første hørte til Salling syssel, men
til Børglum stift, den sidste uden al tvivl til Vend syssel, men
til Viborg stift. Det var den ældste tids filialforhold i kirken,
som lå til grund for deslige uregelmæssigheder; i Sønderjylland
førte de som bekendt endog til herredernes deling mellem de
to bispedømmer [2].

Man må vistnok gå en ganske anden vej for at forklare
de påpegede misforhold i kirkelisten, og det så meget mere,
som den af prof. S. forsøgte slet ikke kan anvendes for
Slesvigs vedkommende. Det forekommer mig øjensynligt, at
sagaforfatteren har forbyttet tallene fra Århus og Slesvig og derved
afstedkommet den hele forvirring. Ombyttes disse nemlig, så
fås der simpelthen en tilvæxt af 15 sogne for hvert af de to
stifter, hvad der på det nærmeste falder sammen med
forholdene på øerne (Roskilde stift synes at have en tilvæxt af
c. 20, Odense af c. 15 sogne [3]).

[1] O. Nielsen, Om sysselinddelingen, s. 56 ff. Sml. Scr. r. D. VI 410. 413. —
Århus biskop stævner 1263 bønder fra Onsild og Gerlev herreder til Randers. Smst.
V 274. Sml. Glenstrup kloster „i Århus stift“, D. mag. II 134. En stedlig tradition
henlægger iøvrigt også Lysgård, Hids og Hovlbjerg herreder til det oprindelige Viborg
stift; det førstnævnte ligger neppe en mil fra bispekirken. Men her er sysseldelingen
for Århus.
[2] A. D. Jørgensen, Den nordiske kirkes grundlæggelse, s. 543 fl. 651
(undtagelserne er her oversete).
[3] For Roskilde stift haves en fortegnelse fra 1370, efter hvilken prof. S. har
beregnet sognetallet til ca. 430, Rygen derunder indbefattet. Dette er ikke meget
afvigende fra forholdet i begyndelsen af dette århundrede. For Odense stift, Falster
derunder indbefattet, bliver det ved 1524 på det nærmeste 315 sogne. Knytlinga har
for disse stifter henholdsvis 411 og 300. Ved år 1070 opgiver Adam af Bremen (IV 7)
kirkernes tal hhv. til 200 og 150, altså netop det halve af hvad det var en 3—4
slægtaldre senere og derefter holdt sig på i en 600 år.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/adjorgen/2/0313.html

		Historiske Afhandlinger / Andet Bind / 313 (1898-1899) Author: A. D. Jørgensen Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|