- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
319

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kampen mellem kongerne Sven og Valdemar 1157. I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mikkelsdag, 29. September, med mindre sæden var af marken
forinden. Når da disse gærder endnu stod om markerne den
23. Oktober, er det bevis på, at høsten dette år har været
ualmindelig sen. På det samme tyder den omstændighed, at
kong Sven natten før slaget lader sine heste fodre på selve
marken af dens overflødighed [1]. — Men begge disse angivelser
passer ikke til forholdene på heden. Om det end ikke kan
bestemt modbevises, at der her fandtes kornmarker lige ved
kongens lejr, så er det dog vistnok meget usandsynligt, at
man skulde have skånet sådanne lige til den sidste nat, og
endnu usandsynligere er det, at rytterhærene i dette flade og
vidtstrakte terræn netop skulde støde på høje og faste gærder,
som gjorde det umuligt for dem at komme til slag.

Ikke mindre forudsætter den beretning, at Valdemars hær
var så stor, at mærkerne ikke kunde ses af tiende delen af
den [2], et terræn med bakker og skove vidt og bredt omkring.

Men også selve fortællingen om Svens fald nødvendiggør
antagelsen af en fjern valplads. Efter en kort kamp undflyr
han og kommer med få ledsagere til en mose; her mister han
sin hest og fortsætter flugten til fods. Snart må han også
kaste sine våben (rustningen), der tynger ham, så mosen ikke
kan bære. Derpå må han støtte sig til to af sine ledsagere,
indtil også denne vandring bliver ham for tung og han nødes
til at sætte sig ned og opgive flugten; kun en af hans
ledsagere bliver tilbage hos ham [3]. Når man husker på, at der
her er tale om en krigsvant høvding i en alder af 30—40 år,
bliver dette uforståeligt, med mindre man tænker på en lang


[1] Smst. p. 732: At Sveno, castris sata complexus, ex ipsa agrorum ubertate
ubunde equos refici jubet.
[2] Adeo quippe copiis creverat (V.), ut ne a decima quidem parte exercitus
signorum ordines prospici poluissent.
[3] Smst. p. 734: S. cum paucis ad palustria forte fuga perveniens, cum, luto
desidente, equi vestigia mergerentur, pedes iter arripere conabatur. Sed ne sic quidem
cæno onus ferente etiam arma deposuit. Postremo, quanquam suorum humeris
anniteretur, suprema victus lassitudine, comitibus aufugere jussis in arboris unius radice
consedit. Adeo quippe eum vires defecerant, ut ne gradum quidem alieno subnixum
adminiculo proferre potuerit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free