Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frisernes indvandring i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Friserne overhoved først nævnes udenfor de gamle
Friseregne i det 12. århundrede.
Støttet til disse granskninger har hr. skoleinspektør P.
Lauridsen i „Historisk tidsskrift“ (6. række, 4. bind) skrevet
„Om Nordfrisernes indvandring i Sønderjylland“ og søgt
nærmere at eftervise såvel tidspunktet for denne indvandring som
dens oprindelige udstrækning. Med den skarpsindighed og
omtanke, som er bekendt fra hans andre historisk-geografiske
afhandlinger, efterviser han af sted- og personnavne, at det
gamle skel mellem Sønderjyllands gest og marskegnene tillige
har været den oprindelige grænse mellem den danske og
frisiske befolkning, medens denne sidste dog i tidens løb er
trængt frem på fastlandet og har blandet sig med den danske.
Hvad tidspunktet for den første indvandring angår, sætter han
den til omtrent 1100, altså noget forud for den historisk
afhjemlede indvandring til landene omkring Elbens nedre løb;
forud for dette tidspunkt, mener han, var „Utland“ ubeboet,
et til havets luner overladt overdrev.
Ved at føres til historiske studier fra mangesidige
geografiske interesser har hr. Lauridsen bragt et frisk og velgørende
element ind i forskellige spørgsmål, som var ved at gå i stå
eller blive rent trivielle ved den idelig gentagne granskning og
tolkning af magre historiske kilder. Han har således bragt
klarhed over tilblivelsen af Johan Mejers kårt over
Friseregnene og givet værdifulde bidrag til Nordslesvigs
landbohistorie. Men hvor han kommer ind på en førstehånds
vurdering af ældre historiske kildeskrifter, som man vanskelig kan
nærme sig uden et fortroligt kendskab til tidsaldrenes
historiske forhold i det hele taget, eller hvor det sproglige træder
stærkt i forgrunden, bliver hans blik mindre sikkert og
følgeslutningerne ikke altid vel begrundede. Således i det
foreliggende tilfælde.
Det synes ikke at være faldet hr. Lauridsen ind at
undersøge, om Friseregnen da virkelig har været ubeboet til langt
ind i middelalderen; han går uden videre ud fra, at det har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
