Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frisernes indvandring i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nordlige herreder (de giver 1231 ialt 514 mark) og
Lundebjerg af de fire sydlige.
Men synes det herefter at forholde sig således, at Utland
har været delt mellem kongedømmet og hertugdømmet i samme
forhold som selve staden Slesvig, så falder jo enhver mulighed
for derved at bringe det i et ekstraordinært historisk forhold
til riget bort af sig selv.
Ser vi os derefter om efter bestemte historiske
vidnesbyrd om Frisernes tilværelse i Sønderjylland, stanser vi først
ved Saxos omtale af dem i anledning af kampen mellem
kongerne Sven og Knud i året 1151. Ved denne tid, som jo
Saxos hjemmelsmænd mindedes, var efterretningerne om
Frisernes komme alt yderst vage; forfatteren tænker kun på
marskegnene ved Mildå og fortæller, at Friserne engang, da
de søgte sig nye bopæle, traf på disse egne, som de derpå
gjorde beboelige. Dette tyder på langt tilbage liggende
begivenheder, fra hvilke ethvert minde om kampe med en ældre
dansk befolkning var forsvunden.
Længere tilbage hører vi ved år 1110 om, at kong Nils
ikke kunde være i fred i Slesvig for Vendernes overfald, uden
ved Frisernes beskyttelse („nisi munitus Frisonum presidio“).
Dette minder os om, at de sydlige frisiske herreder efter
Valdemars jordebog var henlagte til Danevirke, altså til
landeværnet, hvad der jo forudsætter et ubrødeligt troskabsforhold
overfor rigets fjender, — altså atter et forlængst overvundet
modsætningsforhold mellem danske og frisiske indbyggere i de
samme egne.
Også Slesvig stadsrets bestemmelser om tolden på salt
tyder på det samme. Her skelnes der mellem Friser af dansk
og af frisisk ret, idet de første bor indenfor Isted syssels
herreder (Nørre- og Søndergøs) og derfor betragtes som hørende
nærmere til staden. Frisernes fremtrængen over gestranden
er her altså ikke blot en kendsgerning af iøjnefaldende
omfang, men den synes også at måtte opfattes som liggende
langt tilbage i tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
