Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forliget af 11. Februar 1340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
breve er der da gået fejder, i hvilke hertugen, eller som det
hedder hans mænd, har stået mod greven, men uden al tvivl
i forbund med danske stormænd, som modsatte sig det
holstenske regimente [1]. Der er med andre ord gjort et mislykket
forsøg på at gøre alvor af Valdemars kongedømme, eller dog
en del af det.
Det var nemlig ingenlunde grevens agt at lade sin unge
søstersøn gøre brug af sin og kronens ret; det var ham
nærmest om at gøre ved hjælp af hans navn at holde andre ude,
særlig naturligvis Kristoffers sønner. Hertug Valdemars
stilling var da også særdeles vanskelig. Indtil sit 20. år var
han endog umyndig, og han fik ikke sit hertugdømme
udleveret uden mod løfte om aldrig at skille sin sag fra
morbroderens (brev af 4. Marts 1336, Michelsen s. 186). Alligevel
synes der ikke at kunne være nogen tvivl om, at han jo gang
efter gang har været i forståelse med de danske stormænd om
at bryde Holstenernes åg, hvorfor også greven og hans sønner
til det sidste tiltror ham alt ondt i den henseende, endog
delagtighed i grevens drab.
Ved forliget af 2. Febr. 1339 søgte nu greven for
bestandig at tilintetgøre hertugens fremtidsudsigter i riget; han
måtte love helt at opgive sine krav på virkelig at komme i
besiddelse af kronens lande. At dette ligger i den nævnte
overenskomst, vil prof. Erslev rigtignok ikke indrømme, men
jeg ser ikke, hvorledes man med det foran fremhævede for
øje kan undgå at opfatte det således.
Hertugen underkaster sig først som sædvanlig alle de
forhen antagne vilkår og opgiver al selvstændig politik.
Dernæst opgiver han al den påtaleret, han måtte have på „bona“
i Nørrejylland og Fyn eller andet land, pantsat greven af kong
Kristoffer, ligesom han giver afkald på al ret, hvis han endnu
måtte have nogen. Ej heller vil han hindre Gert eller Johan
i deres pant i Danmark, ved at give sig af med de dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
