Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian den femtes formentlige tyskhed. (1876.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og forstod, foruden landets eget sprog, højtysk, plattysk og
fransk. Hans egne dagbøger, der findes i gehejmearkivet,
oplyse, at han især benyttede sig af tysk og dansk, det sidste,
når han skrev om Søetaten, det første, når noget skulde
meddeles konsejlet og ministrene. Han skrev det ene mellem det
andet, begge lige slet. Ofte er den ene sætning dansk, den
næste tysk; når han har skrevet ét stykke på dansk, tilføjer
han notabenerne på tysk, kønnet løber han gerne surr i, o. s. fr.“
— At Fr. Barfod ikke lægger fingrene imellem, hvor talen
bliver om en sådan skabning, er jo en selvfølge, „han sidder
sjælden kvær, når sligt han fritter“: „Kristian V var voxen,
inden han lærte at kende sit folks modersmål, hans hof var
så tysk som en Rhingreves og en kostelig fælled for alle
Tysklands forsultne adelsmænd osv.“
Man skulde jo tro, at disse forfattere og deres forgængere
havde undersøgt sagen nøje og vel overvejet deres ord, før de
i en tid, der er så rig på nationale modsætninger, æggede
deres landsmænds had og forargelse mod en af de fremfarne
konger; men det første blik på de aktstykker, der foreligger,
vil overbevise enhver om, at dette slet ikke er tilfældet. Der
er nu dagbøgerne, som ikke blot ligger i gehejmearkivet, men
tildels er trykte og tilgængelige for os alle [1]. Hvad fremgår
der nu af dem? K. Molbech, der har gennemgået dem alle
og aftrykt flere, siger i sin indledning: „Fra sin begyndelse
gendriver det (at han førte dagbogen som den er) iøvrigt også
den ugrundede tradition: at Kristian V, foruden andre ting,
hvori hans opdragelse eller dannelse var forsømt, heller ikke
skulde have lært såmeget dansk, at han kunde tale og skrive
det folks sprog, til hvis konge fødselens arveret havde kaldet
ham. Såmeget se vi nu her, at fra den første dag, han har
begyndt sin journal, til den sidste, fra hvilken man har en
sådan med hans hånd (29. Decbr. 1696), har han ført disse
bøger på dansk; og det er højst sjældne undtagelser, når han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
