- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
34

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

facies in den vornehmsten Hauptstücken gäntzlich aufgehoben
ist, so werden die Herrn Edelleute und andere Unterthanen
alles was ihnen von alten Privilegien gelassen wird, um so
viel eher vor einer blossen königlichen grace annehmen.“ På
den anden side er det et hovedpunkt, at alt fællesskab med
Holsten er fuldstændig og for bestandig afskaffet. Han
formoder nok, at den slesvigske adel vil bede om at få sine
privilegier stadfæstet, således som det forhen havde været
tilfældet ved hyldingerne: „doch glaube ich nicht, dass sie (die
Noblesse) sich so weit vergehen und auf eine prätendirte
Fortsetzung der ehemaligen Communion verfallen werde“. Skulde
det imidlertid ske, så kan han alt i forvejen tænke sig, hvilke
grunde den vil anføre, og vil med lethed påtage sig at
modbevise dem.

Nogen tid efter blev der skrevet til de to gamle og
erfarne statsmænd T. B. Jessen og K. Gensch v. Breitenau (10.
December, tillæg 2) [1]. Den første af disse, en præstesøn fra
Store Vi ved Flensborg, dengang 72 år gammel, havde som
oversekretær i det tyske kancelli haft en væsenlig del i hvad
der skete i året 1684; han havde derpå været brugt i
udlandet og var fra 1713 præsident i den slesvigske overret og
regeringskommission. Breitenau var en olding, som i 50 år
havde været regeringens konsulent i de statsretlige spørgsmål
i hertugdømmerne; han var oprindelig kommen hertil som
hertugen af Pløns repræsentant i det oldenborgske anliggende,
men var bleven vunden for den kongelige tjeneste og havde
vistnok forfattet så godt som hele den lange række
stridsskrifter fra den følgende menneskealder. Han havde nu i
mange år boet i Lybek, men var endnu stadig, i sit 84. år,
dansk „gehejmeråd“ [2].

T. B. Jessens svar er dateret „foran Gottorp, den 18.


[1] Den i dette af Sehestedt paraferede og vistnok også affattede reskript givne
fremstilling af det ved freden skabte retsgrundlag og kongens hensigter er ikke uden
interesse, da det senere gik over i det første udkast til indlemmelsespatentet.
[2] Begge de nævnte mænd døde først i slutningen af året 1731.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free