Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forholdsregler, som havde stået til hans rådighed. Tværtimod, erfaringen
fra hin tid talte derimod. Han havde derfor skaffet sig de
store magters garantier og han stræbte efter tillige at skaffe
sig Gottorpernes frivillige afkald. Da dette ikke lykkedes,
måtte han nøjes med en betryggende anerkendelse fra
indbyggernes side, og opmærksomheden henvendtes derfor igen
på den forestående hylding som en akt af gennemgribende
betydning. Landet skulde ved denne lejlighed samtykke i
kongens opfattelse af hertugdømmets nye statsret. Fra dette
synspunkt tages sagen igen under overvejelse ud på
eftersommeren 1721.
Det svage punkt i tilknytningen af 1684 var oprettelsen
af et suverænt hertugdømme under kongen og „hans
retmæssige efterfølgere“, uden nærmere angivelse af arvefølgen og
uden en til exkorporationen af det politiske korpus
„Slesvig-Holsten“ svarende inkorporation i Danmark. Vel var
begge dele givne i den 1684 indførte faktiske regeringsform
og i kongens testamentariske disposition, som efter den i
Danmark bestående statsret var fuldt forpligtende; men den
mulighed var dog ikke udelukket, at man engang i tiden vilde kunne
påstå, at arvefølgen ingenlunde var bleven forandret ved
hertugdømmets konsolidering, men endnu var agnatisk i linjefølge
indenfor hele huset Oldenborg. Denne mangel undgik ikke
opmærksomheden, da man nu igen kom tilbage til at tage
sagen op til fornyet overvejelse, og den blev derfor lykkelig
undgået ved indlemmelsen 1721.
Fortjenesten heraf tilkommer, såvidt man kan se, så godt
som udelukkende oversekretæren i det tyske kancelli Kristian
Sehestedt. Han var en søn af Kristoffer Sehestedt til
Nislevgård på Fyn, af den gamle sønderjydske slægt med tre
søblade, gehejmeråd i kong Kristian V’s tid. Som oversekretær
i tyske kancelli efter Jessen (fra 1701) var han tillige
udenrigsminister, og efterat være optagen i gehejmerådet (1708) fik
han en betydelig indflydelse på rigets politik. I forening med
Ditlev Vibe, som var oversekretær i det danske kancelli,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
