Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den, som det synes, aldrig fra dansk side mødte det rette
afgørende svar, da var det fordi den konstitutionelle tradition
var så aldeles afbrudt. Det væsenlige ved hyldingen 1721
var ikke den ed, som blev aflagt i de gottorpske amter, men
den, som landets adel aflagde på Gottorp; den første var
nemlig (statsretlig) en troskabsed, aflagt af undersåtterne til
deres konge, den anden en politisk hyldingsed, aflagt af
hertugdømmets repræsentation og forpligtende på dets vegne. Men
repræsentationen stod for hele hertugdømmet, også den
kongelige del, og hvad den gik ind på forpligtede alle indbyggerne;
troskabseden var derimod selvfølgelig overalt i de kongelige
stæder og amter bleven aflagt strax efter tronskiftet (1699) og
behøvede ingen gentagelse 1721.
Thi hvad var det for en forsamling, som hyldede kong
Fredrik IV på Gottorp den 4. September 1721? Skønt ordet
ikke bruges, eller vel endog omhyggelig undgås, må den dog
utvivlsomt kaldes en landdag, således som man plejede at
indkalde den til hyldingen. En betragtning af forholdenes
udvikling i den henseende vil tilfulde godtgøre dette.
Lige fra valgrettens tid var det en vedtagen skik, at
ethvert hertugskifte konstateredes af en landdag. Den nye hertug
fremstillede sig til hylding og stadfæstede landenes privilegier;
det var en akt, som svarede til kongevalget og håndfæstningens
vedtagelse i kongeriget.
Kong Kristian V var den første, som afnødte stænderne
en hyldingsed uden selv at være tilstede på landdagen og uden
at stadfæste privilegierne i deres tidligere udstrækning. Den
2. Juni 1671 underskrev adelen og borgerstanden hyldingseden
på et landdagsmøde i Rensborg, medens kongens
stadfæstelsesbrev er dateret samme dag i København. Det er underskrevet
„an Eides statt“ og givet stænderne efter aflagt arvehylding;
privilegierne stadfæstes med forbehold af den i Slesvig indførte
suverænitet og den i Holsten indførte førstefødselsret. I de
brugte formler får hele den gamle statsret, med landdagen som
en omfattende repræsentation, endnu sit traditionelle udtryk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
