Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anvendelsen af kongeloven på arvefølgen i Sønderjylland
havde alt engang tilforn været genstand for en offenlig drøftelse.
Da kong Kristian V efter sin svoger Kristian Albrekts død
1694 forespurgte, om der var et testamente efter ham, ved
hvilket arvefølgen ordnedes, fik han et afvisende svar af sin
unge søstersøn hertug Fredrik: ingen havde vel forlangt at se
et testamente ved hans, kongens, tronbestigelse. Kongen
svarede, at man på Gottorp meget vei kendte kongeloven, men
at han ikke vidste af, om der existerede en lignende
familielov for hertugslægten. Det var nemlig vel almindelig bekendt,
at der forhen havde været udstedt arvelove med fastsættelse
af førstefødselsretten, stadfæstede af kongen for Sønderjyllands
og af kejseren for Holstens vedkommende, men disse love
måtte ansés for ophævede ved den i 1658 opnåede suverænitet
i det danske hertugdømme. Fra det øjeblik af kunde hver af
de regerende herrer fastsætte frit, hvorledes der skulde
forholdes med arvefølgen i hans del af Sønderjylland, og kongen
forlangte derfor at få at vide, om den afdøde hertug ikke havde
taget bestemmelser til fordel for sin yngre søn, hvis naturlige
værge han som morbroder måtte siges at være.
Fra disse forudsætninger må striden 1695 opfattes. Den
ældre hertug Fredrik af Gottorp havde meget vel forstået den
ret, han således havde erhvervet, og havde også virkelig
stadfæstet førstefødselsretten i et testamente; hans ældste søn skal
arve alle hans lande, hedder det, „einhalt des in unserm fürstl.
Hause eingeführten, auch nachgehends von Kaysern zu Kaysern
bestätigten, nunmehro auch von uns im Fürstenthum Schleswig
aus unbeschränkter souverainen Macht bestärkten und
erneuerten juris primogenituræ“ [1]. Men på selvsamme måde,
forklares det fra kongelig side, har kong Fredrik III fastsat
arvefølgen i kongeloven. Dette gav anledning til følgende
polemik, samtidig med at efterhånden den i det foregående
antydede opfattelse klaredes. Den kongelige forfatter (Breitenau?)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
