Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
commercium zu führen und die von denen Güthern
kommenden Wahren des innern Zolls wegen frei zu debittiren etc.“
Ansøgningen, som stod i modstrid med denne indledning, blev
afslået ved resolution af 8. Maj 1722.
Endelig bør også de senere forhandlinger mellem Danmark
og hertugen af Kiel her tages i betragtning. Som bekendt
begav Karl Fredrik sig kort efter freden i Fredriksborg til
Peter den stores hof for her at finde en støtte imod Danmark
og for sine fordringer på arvefølgen i Sverig (som Karl XII’s
søstersøn); han fik løfte på tsarens datter og hjælp imod de
tre kongeriger. Fra nu af udvikledes der en travl virksomhed
i diplomatien for at danne et forbund imod Danmark og at
tvinge det til enten at udlevere Sønderjylland eller at give
fuldt vederlag for det.
Det vil her især være af betydning at dvæle ved de
tilbud, som blev gjorte i året 1725 [1], efter Peter den stores død.
Forholdene syntes dengang at stille sig så ugunstige for
Danmark, at kongen efter overkrigssekretær (d. e. krigsminister)
Gabels råd gjorde forslag om et ækvivalent, der dog ikke blev
modtaget. Senere gik man igen fra det, hvad der var så
meget lettere, som det ikke var gået den regelmæssige vej
gennem kancelliet (Maj 1725). Et par måneder efter
fremkom de hertugelige råder Bassewitz og Stambcke med et
modforslag: Fredrik IV skulde ikke blot beholde Sønderjylland, men
også have det hertugelige Holsten imod at afstå Norge, som
da ved Karl Fredriks tronbestigelse i Sverig vilde blive
forenet med dette rige (16. Juli). Efter at dette forslag var
bleven forkastet som latterligt, fremkom der i årets slutning et
andet, efter hvilket kongen for Sønderjylland skulde give
Oldenborg og Delmenhorst, Segeberg amt, arvefølgen i Pløn,
Sønder-Ditmarsk, Femern og Fredriksort. På dette tidspunkt
havde imidlertid situationen imellem stormagterne klaret sig så
vidt, at man kunde lade oversekretæren i det tyske kancelli,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
