Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
moderlandet, så ligger det samme i det gottorpske forslag af
Juli 1725. Dette gik nemlig ud på en erhvervelse af Norge for
hertughuset: „à perpetuité tant pour luy (Karl Fredrik) que
pour ses heritiers masculins et femelles“. Det nævnes end
ikke, men forudsættes selvfølgelig som givet, at da også
overdragelsen af Sønderjylland vilde gælde for bestandig. — Med
andre ord: striden drejede sig dengang kun om, hvorvidt
Danmarks konge skulde have det suveræne hertugdømme, eller det
igen skulde gå tilbage til den forrige deling og alle de ældre
retsforhold. Men derom var alle enige, at beholdt Fredrik IV
det hele, da var det for alle hans efterkommere „efter
kongelovens indhold“.
Det var da også denne ordning, som opnåedes ved det
gottorpske hus’s højtidelige afkald på al ret til Sønderjylland
til fordel for kongen af Danmark og hans „kronarvinger“ til
evig tid (31. Maj 1773).
Der er i det foregående intet hensyn taget til de andre
hertuger af det fælles-oldenborgske hus, den samlede linje
Sønderborg, hvis formentlige arvekrav netop er kommen til
at spille en så fremtrædende rolle i den nyere tid. Vi skal
nu underkaste alle herhen hørende forhold en samlet
undersøgelse.
Oldenborgernes arveret til Sønderjylland var som bekendt
første gang bleven anerkendt af alle vedkommende ved
hyldingen i Ribe 1460. Det er ikke des mindre en stor
fejltagelse, når man har villet gå ud fra, at denne arveret her
tillige fik sin endelige form og begrænsning, den gennemgik
tværtimod i tidernes løb de mest indgribende forandringer.
Efter håndfæstningen 1460 anerkendtes Kristian I og hans
brødre som rette arvinger til hertugdømmet efter deres
morbroder, Adolf af Schauenburg, men de anerkendte til gengæld
stændernes ret til at vælge en enkelt hertug blandt slægtens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
