Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mandsstammernes levetid; den gensidige arveret blev lige så
lidt afskaffet som fællesskabet i regeringen. Efter de suveræne
huses afgang vilde lensforholdet atter indtræde.
Kort efter blev imidlertid kongen ligeledes suveræn
arvekonge i Danmark og Norge og det blev for fremtiden ikke let
at skelne mellem hans forskellige adkomster. Den opfattelse
fremsættes således lejlighedsvis, at kvindelinjen har arveret til
det kongelige Sønderjylland [1], medens til andre tider
Sønderborgernes arveret til denne del forud for Gottorperne omtales
som selvfølgelig. I virkeligheden indtrådte der dog ingen
forandring i det gamle forhold og kongehuset kunde ej heller være
tjent med at forandre det; thi blev den kongelige del allodium,
måtte det samme finde sted for den gottorpske, da adkomsten
var den samme. Den danske politik gik da også meget snart
over til at eftertragte dennes erhvervelse i åben kamp som
den lideligste udgang af hele dette utidssvarende forhold.
Sålænge Danmark var et valgrige havde kongerne i deres
egenskab af hertuger haft fælles interesse med Gottorp i at fast
holde lensforholdet og den særlige arvegang; nu var det
modsatte tilfældet.
At opfattelsen (udenfor krigstilstanden) var den ældre
uforandrede, at kun mandsstammen var arveberettiget, haves der
tilstrækkelige vidnesbyrd om. Således hedder det i traktaterne
mellem kong Kristian V og hertugen af Pløn om et mageskifte
for Oldenborg (1671) stadig, at de forskellige aftaler gælder
for hertugen og hans „Leibs Lehns Erben“ på den ene, og
kongen, hans „Erbsuccessores in der Regierung und Lehns
Erben“ på den anden side, og det hvad enten talen er om
Oldenborg, Pløn (i Holsten) eller Nørborg (i Sønderjylland).
Således loves der hertugerne af det len, som skal overdrages
dem på Als, en begrænsning af kontributionen til 4 rdl. af
hver plov, og dette lover kongen for sig og de nævnte
arvinger. Ligeledes siges det udtrykkeligt, at dette len efter den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>