Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hylding, som vi har set, gentagne gange ind på Sønderborgernes
stilling. „Eine andere secrete wichtige raison ex lege regia“
var imod den fuldstændige indlemmelse, mente han, og da
kongen ønskede at lære denne at kende, skrev han nærmere
derom. Dette svar er dog tabt, ligesåvel som hans
hovedskrivelse, og den antydning, Hagen og Esmarch giver i den
henseende, viser kun, at han har tænkt sig, at disse hertuger
muligvis vilde møde ved hyldingen: „sich etwa wegen der
Mitbelehnung des Herz. Schleswig angeben möchten“.
Da Breitenaus gode råd imidlertid slet ingen betydning
fik, eftersom ingen meldte sig til forlening, er det af mindre
betydning, at hans udtalelser er tabte, da det i realiteten er
let at se, hvad de gik ud på. Ved ophævelsen af
Odenseforliget i året 1658 var hele forleningssagen overladt til
kongen og riget, fra 1660 af altså til den enevældige konge.
Forsøget på 1663 at nå til en ny aftale med Sønderborgerne
mislykkedes; kongen vilde have lensbrevet udstedt på dansk
og Odense-forliget uomtalt, men hertugerne krævede opfyldelsen
af de gamle former.
Kong Kristian V gjorde derpå brug af sin ret til at negte
en fornyelse af forleningen, han lod kun udstede foreløbige
tilståelser for at en begæring derom var fremsat, ligesom han
lod hertugerne i uforstyrret besiddelse af deres len. De
medlemmer af slægten, som ingen len havde, udelukkedes aldeles.
Således stod sagerne, da Breitenau, dengang „Gensch“,
kom til København for på hertugen af Pløns vegne at slutte
aftalerne om Oldenborg (Marts 1671). I disse optoges, ved
siden af overdragelsen af Nørborg med en del af Als og Ærø
til Pløn, en udtrykkelig tilsikring af, at kongen vilde forlene
disse hertuger med fælleshånden på Sønderjylland efter gammel
skik, derimod ikke de andre linjer: „Ihr. K. M. . . . wollen Ihre
f. D. zu Schl. H. Plön und dero Leibs Lehns Erben . . . mit
dem Herz. Schleswig und Lande Femern denen alten
hergebrachten Ceremoniis, Lehenbrieffen und Verträgen nach gnädig
belehnen, jedoch dasz sie sich auch, wie devoten Vasallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
