Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
se ilde ud, om Fredrik IV, året efter at have kronet sin adelig
fødte hustru til Danmarks dronning, vilde underkende sønnen
af en hertug og hans ægteviede hustru som legitim arving i
Danmark.
Under 7. November (1722) udstedte da også Fredrik Karl
en revers til kongen, hvorefter han forpligtede sig til som
vederlag for den kongelige anerkendelse at give afkald på Als og
Ærø, for så vidt de tilhørte huset Pløn, „und selbige I. K. M.
und dero königl. Hause zum ewigen Erb- und Eigenthum
überlassen“. Indtil han kan tiltræde arven i Pløn skal kongen
overlade ham nogle af de Nørborgske godser.
Efter at denne revers var bleven stadfæstet af hertugens
formyndere, Detlev Reventlov og v. John, deklareredes han på
Københavns slot tillige med sin søster som legitime
medlemmer af huset Sønderborg og et legitimationspatent udstedtes
under 18. December af kongen som „supremus feudi dominus
totiusque familiæ caput“. Kort efter fik han udlagt Nørborg
og Melsgård på Als og Sæbygård og Gudsgave på Ærø. Om
en forlening eller mutbevis var der selvfølgelig ikke tale.
I året 1729 døde derpå hertugen af Rethwisch, som havde
gjort fordring på Pløn, medens kongen holdt det besat med
tropper og lod det administrere. Han satte derpå Fredrik Karl
i besiddelse af det hele hertugdømme i Holsten og fik så til
gengæld de sønderjydske godser formelt afståede (3. Oktober
1729). Dermed ophørte slægtens forhold til det danske
hertugdømme; den uddøde som bekendt 1761 med Fredrik Karl.
Der haves endnu et hidtil upåagtet vidnesbyrd om kong
Fredrik IV’s opfattelse af Plønernes ret. Det kunde jo ikke
negtes, at denne slægt havde erhvervet sig en selvstændig ret
til en eventuel arvefølge i Sønderjylland, og ingen kunde vide,
om den engang i tiden kunde blive lige så farlig som
Gottorpernes tegnede til at skulle blive. Da han derfor i
Breitenaus skrift om arvefølgen i Pløn stødte på en bemærkning om
det hertugelige arkiv på slottet i Pløn, skrev han til forfatteren
og pålagde ham at sætte sig i besiddelse af dette arkiv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
