Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omstændighed, at den holdtes hemmelig, indtil den slægtalder,
som kunde have haft adgang til på første hånd at få pålidelig
vejledning til dens rette forståelse, var gået bort, bidrog
selvfølgelig i høj grad til at vanskeliggøre denne. Det ses da
også, at strax den første videnskabsmand, som gav sig i lag
med loven, om end kun ved at oversætte den på tysk og
latin, tager fuldstændig fejl af et hovedpunkt i dens
fortolkning. Det var slotspræsten i Glückstadt, N. P. Sibbern, som
opholdt sig nogle måneder i København strax efter kongelovens
første udgivelse (1709) og stod i personligt forhold til
udgiveren, gehejmearkivar Fredrik Rostgård. Han skrev kort
efter sit bekendte „Bibliotheca historica dano-norvegica“, og
kunde her endog meddele Schumachers latinske text af
kongeloven, altså efter en afskrift, som Rostgård må have givet
ham. [1] Ikke des mindre ledsagede han sit optryk af den danske
text med en ny selvstændig oversættelse på latin, og denne
blev senere optrykt af andre, medens Schumachers egen ikke
senere påagtedes.
Hvor uklart man i virkeligheden opfattede kongelovens
formentlig så klare bestemmelser, viser sig også i et andet
betegnende træk. Ved grundlovsforhandlingerne i Norge i året
1814 var det fra først af meningen at bevare den gamle
arvefølge, hvorfor også alle de herhen hørende artikler i
kongeloven in extenso var optagne i Adlers og Falsens
grundlovsforslag. Men i det mere kortfattede forslag, som opnævnes
efter Sverdrup, var det forsøgt at sammentrænge disse
bestemmelser i en kort formel, og den måde, hvorpå dette var sket,
viser noksom, at koncipisten har taget fejl af selve lovens
grundtanke.
Der vil senere blive lejlighed til at komme tilbage til
disse misforståelser i deres enkeltheder; her må det være nok
at henpege på, at den første videnskabelige fremstilling af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
