Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da i året 1849 forhandlingerne om arvefølgen optoges
med stormagterne, gav Scheele på opfordring af førsteministeren
A. W. Moltke en udførlig fremstilling af sin opfattelse, ligesom
han nu blev udtrykkelig imødegået i en lignende udtalelse af
Larsen i forening med Wegener. I sine statsretlige
forelæsninger kom Larsen desuden igen tilbage til spørgsmålet, hvis
politiske betydning først faldt bort ved tronfølgeloven af 31.
Juli 1853. Resultatet af overvejelserne sammenfattes
imidlertid af professor Aschehoug — og som det synes med fuld
føje — i de ord, „at kongelovens arveregler i visse stykker,
navnlig med hensyn til, hvorvidt kvindelige agnater havde
fortrinsret for kognaterne, var meget utydelige“. [1]
Ved fremdragelsen af Peder Schumachers latinske udkast
til kongeloven er der nu imidlertid kommen et nyt moment
ind i undersøgelsen. Latinens koncise betegnelser og almen
kendte tekniske udtryk letter i høj grad opfattelsen af
lovgiverens tanke og kan i alle tilfælde bringe en afgørelse af
det spørgsmål, om alle lovens enkeltheder er klart
gennemtænkte eller ikke. At fordringerne i så henseende må kunne
stilles højt, må forlods formodes allerede af den grund, at
kongelovens [2] affattelse viser sig at have været genstand for
åringers overvejelser og de skarpsindigste mænds samråd.
Indtil det modsatte bevises, må det være tilladt at gå ud fra, at
det er lykkedes disse mænd, og da særlig Schumacher, at
tilvejebringe en lovtext, hvis fortolkning kan frigøres for ethvert
tvivlsmål.
Det er næsten uforståeligt, at den latinske form for loven
— hvad enten man nu vilde kalde den en oversættelse eller et
første udkast — aldrig er bleven benyttet til dette øjemed.
Som ovenfor omtalt forelå den trykt i en meget benyttet
håndbog i dansk historie, retshistorie, statsvidenskab og literatur,
og den omtaltes som håndskrift i gehejmearkivet af Schlegel.
Alligevel synes det hverken at være faldet Scheele eller Larsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
