Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Derefter kommer umiddelbart den anden søn prins Georgs
mandlige linjer, hvis de overlever Kristians: „en efter anden,
mand efter mand, linje efter linje, imedens mand af mand er
tilovers“.
I disse bestemmelser er det da tydeligt nok udtalt, at
mændene holder deres plads i linjen med en ubegrænset
„repræsentationsret“, d. e. arvings arvings ret til at „repræsentere“
den afdøde arving, træde i hans sted. Regeringen går fra
farfader til sønnesøn med forbigåelse af yngre søn, fordi den
ældre søns søn rykker op i sin faders plads; og på samme
måde til en ældre afdød broders søn med forbigåelse af en
yngre broder; til en ældre afdød farbroders søn med forbigåelse
af en yngre farbroder, o. s. v.
Men at det selvsamme finder sted for de kvindelige linjers
vedkommende, fremgår af følgende bestemmelser.
Ved mandsstammens afgang arver den sidste konges
sønnedatter forud for hans egne døtre (art. 31). Var sønnen nemlig
ikke død før sin fader, vilde tronen være gået i arv til ham,
og fra ham til hans datter, ikke til hans søster. At datteren
nu træder op i sin faders sted, viser, at repræsentationsretten
også gælder kvinden, i alle tilfælde overfor en fader.
Dør den sidste konge uden afkom, „da skal den prinsesse
af blodet, som hannem på fædrenestammen hører næst til,
arvesukcessionen udi regeringen være hjemfalden“ (32); den
latinske text har her det tekniske udtryk „agnata proxima“.
Denne regel, som den her fremsættes, er, løsreven fra sin
sammenhæng, ikke uden en vis tvetydighed, ligesom det da
også er den, der har givet anledning til de modstridende
fortolkninger. Er nemlig den oprindelig nærmeste agnata ikke
mere i live i det øjeblik, da deri sidste mand dør, da kan det
se ud som et åbent spørgsmål, hvorvidt hendes afkom ifølge
repræsentationsretten træder i hendes sted, eller den derefter
følgende nærmeste agnata skal træde til.
Spørgsmålet afgøres med fuld sikkerhed af den næste
artikel (33). Her hedder det nemlig: „Dernæst skal den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
