Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterslægt ikke er uddød, vilde ikke kunne være indtrådt ved
den første mandsstammes afgang; men det kan indtræde på
senere tidspunkter. Hvis man vilde gå ud fra, at kongelovens
arvefølge var forbleven i kraft efter mandsstammens afgang,
vilde der, fraregnet Fredrik VI’s barnløse døtre, i tiden have
været 5 kvindelinjer, eller 5 slægter, nedstammende fra hin
mandsstammes agnater, med arveret til tronen. Sæt da, at
den første af dem havde tiltrådt kongedømmet, men efter kortere
eller længere tid var uddød på mandsstammen. Den sidste
mands agnatæ vilde da have fulgt ham i regeringen, indtil
hele slægtens afgang. Sæt, at man således var kommen til
den sidste mand eller kvinde af hele denne slægt og nu skulde
gå tilbage til hovedstammen for at få en ny arveberettiget
slægt, den nemlig, hvis stammemoder var nærmeste agnata
af den regerende, nu uddøende slægts stammemoder. Hun,
stammemoderen til den nye slægt, vilde da være den sidste
konges (eller dronnings) cognata, såvist nemlig som hun er
en agnata af den oprindelige mands stamme, til hvilken den
regerende kvindestamme stod i kognatisk slægtskabsforhold.
Og dette vilde senere gentage sig for hver gang et slægtskifte
måtte foretages. Man vilde da få lovens fulde skala: „filia“, —
„agnata“, — „cognata, nempe qvæ in fæmineis istis reperitur
lineis, qvæ a nobis per filios nostros stemma deducunt“.
Derefter kommer så kong Fredriks III’s døtre og deres
slægter på samme måde som de andre kvindelige linjer.
Således bestemmes det altså, hvilken kvinde der ved
mandsstammens afgang eller ved et fuldstændigt slægtskifte
skal arve tronen. Spørgsmålet bliver nu, hvorledes der skal
forholdes med arvefølgen efter hendes død, eller, hvad der er
det samme, hvorledes den person af hendes dalevende slægt
skal udfindes, som er rette ihændehaver af hendes arveret,
dersom hun måske selv alt forlængst er afgået ved døden, når
„raden kommer til hende“.
I den henseende bestemmer kongeloven tydeligt og
gentagne gange, at stammemoderens afkom skal ordnes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
