Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til fordel for de kvindelige agnater i modsætning til kognaterne,
eftersom det jo er afgjort, at kronen ikke ved de kvindelige
agnater kan bevares for mandsstammen, da kvindelige agnater
kun ville skabe kognatiske linjer.“
Man savner her en nærmere angivelse af lovgiverens
formentlige grund til at ville bevare mandsstammen fremfor
kvindelinjerne. Den kan enten have være politisk eller personlig;
rimeligvis var den begge dele. Politisk var det, som foran
fremhævet, en fordel at have den agnatiske arvefølge, da den
var gældende i kronens tyske lande (1665 ligeledes i
Sønderjylland), altså vilde sikre deres forbindelse med kongerigerne;
personligt måtte første erhverver sætte pris på at bevare sin
egen (fædrene-)slægt og sit våben så længe som muligt i den
værdighed, han havde erhvervet. Men begge disse grunde
kunde til en vis grad gøres gældende også for agnatæ. Den
offenlige ret i Tyskland var ikke fremmed for den tanke at
stede agnata til arv i len eller fideikommis, medens den
udelukker kognaterne, og ingen kunde jo vide, om ikke Fredrik III’s
mandsstamme kunde blive den længstlevende i huset
Oldenborg og således engang i tiden komme til at sidde inde med
hele dets arv. Det kunde da muligvis få betydning, om en
agnata besteg tronen efter dens afgang, eller om man strax
kom til kognaterne. Også personligt kunde det tænkes, at
lovgiveren vilde lægge vægt herpå. Det forhold, at kongedøtre
,af hans slægt, fødte prinsesser af Danmark, kunde blive
undersåtter under en konge af fremmed oprindelse, måske af en
ubetydelig slægt og ukendt med rigernes forhold, for ikke at
sige fjendlig sindet (Fredrik III’s døtre blev kort efter lovede
til Gottorp og Sverig), kunde nok have noget afskrækkende
for den mand, i hvis hånd det lå efter eget tykke at ordne
den fremtidige arvefølge. Han kunde da foretrække at
bestemme, at ingen kognat kunde komme på tronen, så længe
en kvinde af hans egen slægt endnu var i live. Det vilde
kaste en forøget glans over ham som første erhverver af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
