Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kvinde, som kaldes, skal høre hinanden til på
fædrenestammen, de skal med andre ord være af samme
fædrenestamme, d. e. agnater.
I 28 siges da videre, at når regeringen engang tilfalder
kvindekønnet, „da træde først frem de af os på fædrenestammen
ved sønnerne nedstigende kvindelinjer, og derefter omsider de,
som af os på mødrenestammen ved døtrene nedstige“. Latinen
har her kun per filios og per filias, så stammerne er kun
tilføjede til yderligere tydeliggørelse. Tanken er da også aldeles
den samme som i det forrige tilfælde: „de kvindelinjer, som
(d. e. hvis stammemødre) har deres fædreneslægt i kongehuset“,
som er kongernes agnatæ, og de kvindelinjer, som gennem
deres mødreneslægt hører til huset. Selvfølgelig er der herved
set bort fra, at strængt taget lovgiverens døtre står i samme
slægtskabsforhold som alle senere kongedøtre; loven vil have
et skelnemærke imellem dem og lader derfor „stammen“
praktisk taget først begynde ved børnene, „første erhververs“ sønner
og døtre. Men på selv samme måde må det da forklares, at
koncipisten i art. 27 har udvidet betegnelsen
„fædrenestammen“ til disse kvindelinjers fjerneste efterslægt; det er en
konsekvens, som ikke er vanskelig at forstå fra lovgiverens
standpunkt, ved den hele slægts udspring. Noget ganske andet
vilde det være, om man vilde tage dette som ordets egenlige
betydning, der kan overføres på dets forekomst andre steder,
så det altså overalt skulde betyde henholdsvis sønnernes og
døtrenes efterkommere. Dette vilde jo helt stride mod ordenes
dannelse og almindelige betydning: „fædrenestamme“ peger
tilbage til oprindelsen, ikke fremad til efterslægten.
Medens denne mistydning af ordets mening, som vi snart
vil få at se, har sine meget mislige følger, er det af mindre
betydning, at Larsen giver en højst uklar udtydning af de
sidste ord i art. 27: „Det er blot som en konsekvens heraf
tilføjet, siger han, at „endog kvinde af mand skal gange for
mand af kvinde“, og disse udtryk synes således kun at skulle
tilkendegive, at den kvinde, som hører til Fredrik III’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
