Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Fredrik III’s sønner nedstigende kvindelinjer, hvoraf altså
meningen kunde siges at måtte være, at når mandsstammen
var uddød, skulde først kaldes den sidste konges sønnedatter
og døtre, art. 31, dernæst i mangel af så nær beslægtede
agnater den derefter nærmeste kvindelige agnat, art. 32, og
endelig, når ingen kvindelige agnater existerede, de til Fredrik
III’s sønners linjer henhørende kognater, art. 33. Denne sidste
artikel synes derhos ved en modsat fortolkning både at blive
overflødig og urigtig; overflødig, fordi alle de personer, som
hører under dens bud, allerede også er indbefattede under de
kvindelige agnaters linjer eller afkom, som nævnes i de tvende
foregående artikler, og art. 33 vilde altså for så vidt ikke
bestemme andet eller mere end disse artikler, hvis disse allerede
uden nogen indskrænkning havde kaldet slige kognater til arv;
og urigtig, fordi de personer, som artiklen nævner, da ikke
skulde arve dernæst, d. e. efter de i de foregående artikler
nævnte personer, men mellem disse og fremfor disse efter det
fortrin, som kunde tilkomme den linje, hvortil de hørte;
således skulde f. ex. den sidste kongesøns dattersøn eller
datterdatter, som indbefattes under art. 33, da ikke arve næst efter
kongens døtre og andre kvindelige agnater, men fremfor disse
som deres morfaders repræsentanter.“
Herimod bemærker nu Larsen selv følgende: „Hvad art.
32 angår, da kan det for det første meget vel antages, at der
ved „døtre“ er ment ikke blot disse selv, men som noget, der
forstod sig af sig selv efter den foregående artikel, også deres
linjer eller afkom. Når man dernæst vil have, at „prinsesse
af blodet, som ham på fædrenestammen hører næst til“, skal
betyde den efter kongens datter nærmeste kvindelige agnat, da
stemmer dette ikke med kongelovens øvrige eller artiklens egen
sprogbrug. Denne betydning ligger nemlig hverken i udtrykkene
„pr. af blodet“, som artiklen selv viser, da den forudsætter,
at der også kan gives pr. af blodet på mødrenestammen, og
ej heller i det tilføjede „på fædrenestammen“, der kun betyder
Fredrik III’s sønners descendenter, både agnater og kognater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
