Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En upåagtet krønike af Povl Helgesen. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bekendt ytret, at hans krønike med alle sine store fortrin „er
en plet på den danske historieskrivning og kaster en hæslig
skygge over hans karakter“: „han vendte sig som en vejrhane
for ethvert vindstød af sin egen lidenskabelighed; han forfulgte
sine modstandere med et blindt og bittert had“, og flere af
hans beretninger er vitterlig usandfærdige [1].
Denne dom er utvivlsomt for hård. Povl Helgesen kan
snarere kaldes en tragisk skikkelse i vor historie, en af de
mænd, som i blind troskab mod deres ungdoms idealer kaster
sig i kamp mod alt det nye, som vil frem og som de ikke
selv har del i. Han stod engang i en rig og smuk
virksomhed som en af humanismens forkæmpere, sysselsat med
fædrelandets store fortidsminder og begejstret for en ærlig
sammenslutning af de nordiske folk under Oldenborgernes milde og
retfærdige regering. Men han var for svag til at bære de
brustne forhåbninger. Som han så nordens enhed lide sit
sidste store skibbrud i kong Kristians troløshed, således troede
han i reformationens fremgang at se hele den gamle kulturs
undergang, råhedens sejr over den gamle dannelse og
oplysning. Disse ulykker lod ham tabe besindelsen og henfalde til
den brutale fordømmelsessyge, som skæmmer hans senere
skrifter. Havde han haft større selvbeherskelse og
overlegenhed og i gerningen vist, at højkirkens og den gamle dannelses
mænd stod over frihedens forkæmpere, da vilde hans indlæg
både dengang og nu have haft en anden vægt og kastet større
glans over de besejrede; nu, da han i en lidenskabelighed,
som grænser til råhed, og i en partiskhed, som grænser til
usandfærdighed, kaster sig ind imellem sine ringeagtede
modstandere, fremkalder han kun følelsen af, at den tragiske
konflikt, der rammer ham, her som så ofte åbenbarer menneskets
skrøbelighed. Vor egen bevægede tid har på dette område
for rige erfaringer til ikke at se, at både modstandernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
