Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. Tale. (1888.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for hans valg, at han skulde love at holde over bondens ret
til at opsige sit fæste; og når det først er kommen så vidt i
middelalderen, at man mener at måtte afnøde kongen et løfte
om at holde over det, der hidtil har været en uimodsagt ret,
er det tegn på, at denne ret er ved at gå i glemme og at
man begynder at indskrænke den. Og at en sådan
indskrænkning netop er begyndt eller har fået større betydning i
Valdemar Atterdags tid, stemmer meget vel med den kendsgerning,
at der dengang pålagdes bønderne så store byrder og ofre for
at bringe landet på fode igen. Og dette var da især tilfældet
på Sjælland. Vi ved jo alle, at det, der kaldes vårdnedskab:
bondens forpligtelse til at blive på sin jorddrots grund, blev
aldrig udbredt længere end til Sjælland, Låland og de omliggende
småøer, og det hænger ganske naturligt sammen med, at
Sjælland var kongens sæde, og at der var rigets kærne og kraft. Dette
var et fortrin, men det havde også sine store ulemper. Det
har gjort, at sjællandsk mål er bleven det danske rigssprog;
men det, at Sjælland har været kongesæde så langt historien
når tilbage, har været dyrekøbt for den sjællandske almue, det
har den måttet betale med sin frihed. Vi ser allerede i
Vendertogenes tid, at det stadig er Sjællænderne, der må gå i kamp;
de var også mest beredvillige dertil, men det var store ofre,
de der måtte bringe til det fælles fædrelands forsvar. Da
samtidig tienden blev pålagt, var det også først på Sjælland det
skete. Faa samme måde er vårnedskabet tidlig bleven udbredt
der, og når vi kommer ind i den nyere tid, er det en
fastslået tilstand, at Sjællænderne er vårdnede og ikke har den
samme personlige frihed som Jyder, Fynboer og Skåninger.
Den første, som tog kampen op mod vårdnedskabet, var
Kristian II. Han udstedte en lov, i hvilken det bestemtes,
at „den onde og ukristelige skik, der hidtil har været her på
Sjælland, at man sælger bonden som et uskelligt kreatur“,
skal for fremtiden være afskaffet. Vi har ligeledes en gammel
efterretning om, at kongen en gang samlede Sjællænderne til
tinge og forelagde dem det spørgsmål, om de ikke vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
