Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. Tale. (1888.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre ting, som gik hånd i hånd med denne ufrihed. Det var,
ligesom den tid, vi før talte om, en af de vigtigste
fremskridtsperioder, som vi har haft i vort folk, idet udviklingen i alle
borgerlige næringsveje, håndværk, fabriksdrift og handel, så
vel som også i det nationale åndsliv i Kristian VI’s og
Fredrik V’s tid tog et mægtigt opsving og forberedte nye
og lykkeligere forhold på alle områder. For bondestandens
vedkommende havde det dog foreløbig den sørgelige virkning,
at man tog en endnu større og aldeles utilbørlig nytte af dens
arbejde, for at staten og de højerestillede kunde have så store
indtægter, at alt dette kunde trives.
På samme tid gik det i landbruget både frem og tilbage.
Det gik frem på de store herregårde, man udvidede avlen og
bedriften, indførte store forbedringer ved udskiftningen, fik bedre
husdyr og bedre redskaber; men alt dette gik ud over bonden,
der skulde levere det stadig forøgede arbejde, så der blev ikke
tid tilovers til en forsvarlig dyrkning af hans egen gård, og
denne gik derfor tilbage og blev stadig ringere. Men medens
nu dette gik sin skæve gang, vågnede også sansen for at det
måtte forandres. Det var med hele den retsindige og milde
tænkemåde, der altid har hersket i det danske folk, umuligt,
at de andre stænder i længden kunde se på dette stadig
voxende misforhold, uden at føle medynk med ulykken, og
uden at føle sig oprørte over, at dette skulde være nødvendigt.
Modsætningen mellem dem, for hvem det gik frem, især
hovedstaden, der voxede og blomstrede og forskønnedes med
paladser og palæer, og bonden, for hvem det stadig gik tilbage,
tiltog fra år til år, og snart kunde ingen være blind for, at der
her var noget galt på færde. Så er det, at den bevægelse
begynder, der tilsidst skaffede bonden frihed. Det var især to
forskellige tanker, som dengang banede sig vej og efterhånden
vandt sejr. Den ene var den, at det var uværdigt, at én del
af det danske folk skulde være bunden, medens de andre var
fri. Det var den rent menneskelige betragtning, at man i dette
forhold gjorde sig skyldig i en uret, som for enhver pris måtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
