- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
171

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. Tale. (1888.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod, især under forsvaret af Fredrikssten, da borgerne i
Fredrikshald tændte deres egen by i brand for at sikre denne
vigtige plads for kongen. Kristian Colbjørnsen vanslægtede
ikke fra sin æt. Han havde gjort sig fortrolig med, hvorledes
retsforholdet kunde ordnes til alle parters gavn, og ham
påhvilede det at udarbejde de love, som skulde betrygge bonden,
så at han ikke atter blev overvældet af sin overlegne husbonde.
Colbjørnsen gik desuden i den hedeste kamptid i spidsen for
bondevennerne, både i den vigtige regeringskommission, som
overvejede og afgjorde alle disse spørgsmål, og i den offenlige
drøftelse i flyveskrifter, som ledsagede deres arbejder og i høj
grad støttede dem. Han talte frihedens sag med en kraft og
varme, som mægtig bidrog til dens sejr.

Når vi nu vil spørge: hvorledes har eftertidens dom været
om denne begivenhed, der blev bedømt så forskellig af
samtiden, og hvilken er vor tids dom om den? — så behøver vi
ikke at være i tvivl om, hvorledes vi, som her er tilstede,
vil svare derpå; thi idet vi er kommen sammen til en stor fest,
har vi allerede udtalt vor dom tydelig nok, og vi kan tilføje,
at idag samles danske mænd og kvinder på så mange steder
hele landet over, at der deri ligger den tydeligste
tilkendegivelse af, hvorledes hele vor tid dømmer om stavnsbåndets
løsning. Hvad man end ellers er uenig om her i landet, har
det vist sig, at alle føler trang til at fejre denne dag, og selv
om vore forfattere, der i festens anledning har skrevet om
bondestandens kår i tidligere tider, er uenige om, hvorledes
man skal opfatte disse, har dog alle været enige om at udtale
deres glæde over det, der er sket; der har i den henseende
ikke været den mindste mislyd nogensteds fra. Men vi kan
desuden sige, at kendsgerningerne med deres tavse sprog taler
højere end mange ord, og af sådanne kendsgerninger vil jeg
kun henpege på den ene, at det danske folk i år har rejst et
mindesmærke lige overfor frihedsstøtten: den store udstilling,
der er en så stor og vidtlysende kendsgerning, at den har vakt
opsigt ikke blot hos os, men i alle vore nabolande. Det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free