Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. (1888.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i forrige århundrede, er i en sørgelig grad mørkt og
nedtrykkende. Det er vel ikke første gang, bondens kår er bleven
skildrede med saa mørke farver, det har tværtimod været det
almindelige i tidligere skrifter; men ingensinde er billedet blevet
udført med så stor dygtighed, en så omfattende lærdom og så
fyldige træk fra virkeligheden. Derved bliver den lille bog
ligesom overvældende i sin ensidighed; man kommer til at
ånde tungt ved at læse den. Uden at forfatteren vistnok har
villet det, er der kommen noget agitatorisk ind i den; der er
som en understrøm af harme mod godsejerne og et dæmpet
feltråb: frem, bondemand, frem! Og dog har forfatteren ærligt
fremstillet netop godsejernes arbejde for at afhjælpe de store
brøst i hele vor samfundsorden i forrige århundrede.
Igennem prof. Steenstrups bog går der en forunderlig
blanding af sympati for og uvilje mod bonden. Ved længere
sysselsættelse med den tror man imidlertid at komme under
vejr med, at sympatien gælder en mere ideal fortidsbonde,
uviljen den nærværende slægt. Man får en formodning om, at
forfatteren sværmer for en frejdig og fribåren bonde, som er
klædt efter sin stand (i gråt vadmel) og ikke giver sig af med
ting, som ligger over hans forståelse, men kalder øvrigheden
„den velvise“ og professorerne „de højlærde“. Nutidens
bønder synes han ikke nær så godt om; de er ham for
mistænksomme og har en altfor levende sans for deres egne interesser.
Ubevidst er der da også her kommen noget agitatorisk ind i selve
den historiske fremstilling, så det af og til kan se ud, som
om forfatteren mente, at hvordan end bønderne kan have haft
det, så har det dog som oftest været godt nok, om ikke bedre
end de fortjente. Ikke uvittigt har derfor en anmelder på
denne fremstilling anvendt det gamle ordsprog: „tak du Gud,
du ikke kom for Riber ret“, sagde kærlingen, hun så sin søn
hænge i Varde galge.
Men selv om man ikke kan være enig med forfatteren i sin
grundopfattelse af de store samfundsspørgsmål, vil man være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
