- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
187

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En berømt svensk slægt fra Nordslesvig (Rudbæk). (1890.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kirke og virkede desuden med stor kraft for ungdommens
uddannelse og alle humane formål, ligesom han hævdede sin
personlige uafhængighed og sit embedes anseelse overfor angreb,
hvorfra disse end hidrørte.

Af biskoppens fire sønner døde Johannes som provst i
Falun, Peder som biskop i Skara; de var begge doktorer i
teologi. Povl, der blev adlet med navnet Rudebeck, døde
som jordegodsejer og assessor i Gøta hofret, og Olof blev en
berømt videnskabsmand.

Det er især den sidste, Olof Rudbeck, som har gjort
navnet berømt. Han var doktor i lægevidenskaben og professor
i Upsala og udfyldte på en udmærket måde sin plads som
lærer og selvstændig gransker. Mest bekendt blev han dog
af sit store værk „Atlantica“, i hvilket han gav en fremstilling
af det gamle Sveriges herlighed, der for en tid vandt en
overordenlig tilslutning, men senere har bragt ham i vanry for
den måde, hvorpå han her havde ladet fantasien løbe af med
sig. Ikke des mindre var det et værk af ualmindelig lærdom,
og den ejendommelige og storslåede personlighed, der havde
frembragt det, lagde sig for dagen i dets hele anlæg og
gennemførelse. Efter et ualmindelig virksomt liv oplevede han
som 72årig mand Upsala-branden (1702) og viste ved denne
lejlighed et mod og en åndsnærværelse, som om han havde
stået i sin fulde manddoms kraft. Han trængte ind i den
brændende universitetsbygning og ordnede redningsarbejdet,
hans røst var endnu så klar, at den lød over den halve stad.
Det lykkedes hans ihærdige bestræbelser at redde en del af de
bygninger, han selv for en stor del havde fået opførte; men
samtidig brændte hans eget hus og en stor del af frugten af
hans flid fra de senere år; hans død indtraf kort efter, i det
samme år.

Hans søn og navne, ligeledes lægekyndig, blev berømt
som lægevidenskabelig forfatter; hans granskninger havde en
mere ædruelig og mindre spredt retning end faderens. Han
blev adlet og stammefader til en talrig endnu blomstrende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free