Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En berømt svensk slægt fra Nordslesvig (Rudbæk). (1890.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
god fjerding smør foruden sin forrige pligt; denne gang, da
året næsten er gået til ende, skal han dog slippe med en otting.
Derimod skal han på livstid være og blive aldeles forskånet
og fritaget for tjenesten. Efter hans død derimod skal det stå
til os, hvorledes vi for fremtiden vil have det holdt, om vi
ønsker at modtage smørret eller vi vil have tjenesten og lade
smørret fare. Vi byder derfor og befaler vore nærværende og
tilkommende amtmænd, at I ingenlunde vil besvære den
fornævnte Peter Hansen over denne benådning og forlig, eller
tillade, at det sker ved andre, men lader ham blive i fred
derved; dermed sker vor vilje.“
I disse breve har vi da Johan Pedersens fader, Peder
Hansen, der efter stamtavlen var født 1520 og levede 1560.
Det er dog åbenbart, at han ikke er „arveherre“ til Rudbæk,
men tværtimod fæstebonde under landsherren, hvem gården
tilhører. Dette fremgår ikke blot af de i brevene udtrykkelig
brugte ord: fæste og fæstebrev, men også af, at han betaler
årlig „pligt“ (landgilde) og må afløse den gården påhvilende
„tjeneste“ eller „redsel“ med en fjerding smør.
Som det fremgår af fæstebrevet, var Peder Hansen søn
af Hans Jensen, den samme som i stamtavlen kaldes „Hans
Jønissen i Hoppetorp“. Også denne mand kan genfindes i
samtidige aktstykker, nemlig i regnskaberne for Tørning len,
hvor han ganske rigtig nævnes 1524 og 1542 med en plovs
gård i Hoptorp (Hoptrup). Sønnen er da født her, hvorfor
stamtavlen også kalder ham „i Hoppetorp“. Hvad derimod
Rudbæk angår, da bebos denne gård 1524 af Nis Olesen, medens
den før 1542 synes at have været dreven af de Skovby mænd,
således som det ofte kunde være tilfældet nogen tid med ikke
bortfæstede gårde. I det nævnte år derimod havde Jørgen
Povlsen fået den og han havde den frit og kvit [1]. Det tør
da vel antages, at Peder Hansen, som 1547 fik den i fæste,
netop har fået den efter samme Jørgen Povlsen, og at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
