- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
192

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En berømt svensk slægt fra Nordslesvig (Rudbæk). (1890.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dette er imidlertid intet dansk navn; det måtte her være Oke
og Oksen (lig Åge, Ågesen). Men når det således er klart,
at forfatterens kendskab til „Peder Oxessen Rudbæk“ kun
skriver sig fra dette misforståede brev, bliver det mere end
sandsynligt, at han kun har dannet sønnens navn (Lavrents
Pedersen), for at få et bindeled ned til den kendte Jens
Lavrentsen, medens han endvidere har givet Peder Oxessen en
fader i Oxe Ovessen, en for begge navnes vedkommende på
den tid umulig form.

Når iøvrigt den lærde Hans Gram i et brev af 1740, i
anledning af nogle bemærkninger om den svenske slægt
Rudbeck, som han rigtig henfører til den nordslesvigske
bondegård, udtaler, at „ingen adelig familie af Rudbecks navn findes
nogensteds, enten i ældre eller nyere tider,“ så tager han
fejl. Der findes virkelig adelsmænd af dette navn i det 15.
århundrede, således en Lage Rudebæk 1391 og 1436
(Langeland og Fyn), en Robert Lagesøn 1489, og en Jens Rudbæk
1441 (Jylland). Deres våben var en mur med tre tinder. Det
er heller ikke usandsynligt, at de stammer fra den samme
gård i Vedsted sogn, men der er ingen som helst forbindelse
mellem dem og den senere bondeslægt, som fæstede den
dengang hertugelige gård og svarede landgilde og redsel af den [1].

Som bekendt er Rudbæk en enlig gård i den gamle
skovegn syd for Haderslev, der har givet Skovby, Vedsted og
Vedbøl navn. Der har været et rud (ryddet sted) ved den
lille bæk, som herfra flyder mod vest, senere kaldes Sønderå,
og som Gelså flyder sammen med de andre vandløb gennem
Ribe. Lidt vest for Rudbæk førtes den gamle adelvej
(oxevejen) over bækken; denne var på dette sted ikke større end
at man kunde færdes over den uden bro, vadestedet var det
bekendte Immervad, navnkundigt fra Erik af Pommerns tid.

At iøvrigt Rudbeckerne ikke i Sverige kunde dølge deres
danske oprindelse, haves der et ret morsomt bevis på i


[1] R. Nyerup, Rejser til Stockholm, s. 202. Klevenfeldts samlinger, i rigsarkivet.
Ældste danske arkivregistraturer III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free