Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationen i Sønderjylland indtil foråret 1526. (1891.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig på at holde enhver ved gamle privilegier og
rettigheder“ [1].
Det er heraf klart, at den katolske kirkes sag ved denne
tid stod paa yderst svage fødder. Gejstligheden var faktisk
sat ud af brugen af sine rettigheder; den var ikke mere sikret
i sine oppebørsler og den verdslige magt brugtes ikke med
eftertryk mod det lutherske kætteri. Raderne påstår, at de
holder igen på kongen og hertugen; kongen holder atter igen
på sin søn, der er den mest fremskredne. Det ses dog af
biskoppens holdning, at han ikke stoler på denne holden igen;
han forlader misfornøjet landdagen uden at have kunnet opnå
noget bindende løfte for fremtiden. Strax efter foregår
forlovelsen mellem kongens datter og den mest udprægede kætter
mellem de tyske fyrster. Hvor hjælpeløs bispen var, ses bedst
deraf, at han må ty til kongens understøttelse for at få den
lovede skat opkrævet hos sine egne præster. Pinselørdag
udstedte kongen et brev fra Gottorp til sin søn i Haderslev om
at være bispens og kapitlets udsendinge behjælpelig i den
henseende: han skal i sine amter sammenkalde præsterne til
møde med disse udsendinge og tvinge dem, om fornødent ved
fængsel, til at betale (tillæg nr. 1). Otte dage efter
indsatte han paa gennemrejsen til kongeriget i Haderslev sin søn
til statholder og regent: „dat de suluige in unserem afwesende
heten, doen und laten schole in allen maten glick ofte wy in
eigener personen bynnen unsen furstendhomen tho steden
weren“ (Trinit. søndag, 27. Maj 1526).
Til yderligere oplysning om de stridsspørgsmål, som var
parterne imellem, er det lykkedes at fremdrage 4 originale
breve fra biskoppen til hertugen om tienden i dennes amter.
Ved høstens begyndelse 1525 har hertug Kristian uden videre
truffet den bestemmelse, at bispetienden for fremtiden skulde
falde bort, således at der kun svaredes en femtende del af
afgrøden (til præst og kirke). Imod dette overgreb nedlægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
