Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationen i Sønderjylland indtil foråret 1526. (1891.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indskrænkning og hinder; ligeså skaffe sognepræsterne for deres
gudstjeneste, lære og sjælesorg, at de kan få deres nødtørft
til livsophold, korn eller hvad der er gammel skik.“ [1]
Det er denne landdagsbestemmelse, som ligger til grund
for Hvidtfelds efterretning, at „i året 1525 tilstedte kong
Fredrik I Jesu Kristi evangelium at læres og prædikes udi
fyrstendømmerne efter Luthers lærdom, og beskyttede og
beskærmede dennem, som det lærte, for bispernes vold, magt
og tyranni“. Cypræus, der står på den modsatte side,
refererer den anden side af sagen: „1525 påbød kong Fr. i et
åbent beseglet brev alle og enhver at yde kannikerne deres
tiende“ [2].
Ser man nærmere på de enkelte bestemmelser i kongens
afgørelse, da er det åbenbart, at der forelå en gennemgribende
strid mellem gejstligheden og de verdslige stænder (thi adelen
er ved denne lejlighed tillige ordfører for borgerne); disses
fordring går ud på en fuldstændig reformation. Medens de
nemlig, efter prælaternes påstand, har begyndt at unddrage
kirken dens tidligere indtægter, tilbageviser de officialerne, når
de inddriver deres oppebørsler med trusel om bandsættelse, og
de modsætter sig enhver ydelse for sakramenterne. Af
sognepræsterne forlanger de en ren evangelisk prædiken og ingen
fabler; præsterne skal være vellærte mænd. Kongens dom
giver nu i alt væsenligt disse påstande medhold.
Bandsættelsesretten i alt, hvad der vedkommer kirkens indtægter,
ophæves; al betaling for sakramenterne ud over de ældgamle
taxter forbydes. Hvad sognepræstens lærdom angår, da skal
den fremgå af virkelig kundskab i „det hellige evangelium“
og han skal ikke foredrage „fabler“; det bliver således
menighedens ret at høre den evangeliske prædiken uden
menneskelige tilsætninger. Derimod forbydes det ligeså at tale hånt
om helgener eller rive ned på kirkens værdigheder, således
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
