Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationen i Sønderjylland indtil foråret 1526. (1891.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
almindelige udtryk i håndfæstningen, således som kongen
fornyede den i Kiel, den 6. Maj (1524): „For at holde disse
lande i bestandig fred vil og skal vi lade holde den kristne
tro, gudstjenesten og retfærdigheden“. Det var en ordret
gentagelse fra 1460, i skarp modsætning til den næsten samtidige
danske håndfæstning med sin lidenskabelige fordømmelse af de
lutherske [1], og det lå klart for dagen, at denne tavshed måtte
give regenten et vidt spillerum. Herefter forstås da også alt
det efterfølgende: prælaternes klage og adelens anklage med
påfølgende forlig på landdagen i Rensborg, Maj 1525;
hertugens ophævelse af bispetienden kort efter; den hårde tvang
over de gejstlige på landdagen i Kiel, Februar 1526, ved
hvilken der kun opnås indholdsløse løfter; hertugens strax
efter påfølgende præstemøde i de to len uden bispernes
samtykke osv. Fra nu af spores reformationen i alle
hertugdømmets købstæder og modstanden mod den mangler
ethvert hold.
Men vi kan ikke blive stående ved hertug Kristians første
statholderskab 1524; reformationen har da alt stærke
tilknytningspunkter i hertugdømmet. Forholdsvis var årene
1523—24 en meget ugunstig tid for den. Man levede nemlig i en
stadig frygt og fare for kong Kristian II, og denne havde efter
sin flugt sluttet sig til Luther, ja boede endog i Wittenberg,
lod testamentet udgive på dansk osv. Dette måtte
nødvendigvis give den katolske kirke en afgørende vægt, selv om
den nye konge ikke var den meget hengiven. Det var alt
udtalt i det brev, som biskopper og adelsmænd udstedte i
Viborg, 21. December 1522, og hvorefter Kristian II skulde
undsiges, at „messer, gudstjeneste og alt det, Gud tilhører,
ødelægges; kættere, som gangne ere fra den hellige kirkes
tro, lokke os fra den hellige kristne tro med sine lutheranske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
