Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De danske regalier. (1892.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om kronen siger Ivar Hertzholm ganske vist ikke meget;
han beskriver dens form og pragt, men opgiver ikke
udtrykkeligt, hvem der har smeddet den. Derimod fortæller han (A
III), at den i tre dage var at se hos „Curtz“; den var her
udstillet til skue for alle og enhver, og det ligger da nær at
antage, at samme Curtz var den mester, som havde lavet den.
Dette siges da også med rene ord i den „sonnet“, som „Niels
Olufssøn H.“ (forfatterens broder?) har fået lov til at lade
trykke bag i bogen, med en henvendelse om hjælp til kongen.
Han gentager nemlig fortællingen om den udstillede krone (den
sammenlignes med den guldring, som kong Frode lod
henlægge på alfar vej!), men der tilføjes: „Curtz vel kongens cron
har gjort; dog . . .“
Der var ved denne tid kun én guldsmed af dette navn,
som havde kongens arbejde, nemlig Povl Kurtz eller Kurtze,
som han selv skriver sit navn (Københavns diplomatarium, III
500, derfor opfattet som Kurtzen). Han brugtes ikke blot
jævnlig til at lave smykker o. l., men i foråret 1672 ses han
også at have leveret et danebrogskors, den ny oprettede
orden, der dengang lige var bleven uddelt i over 20
eksemplarer [1]. Samme mand nævnes alt 1659 blandt „kongelige
tjenere“, nemlig som kongens guldsmed (anførte sted).
Et andet spørgsmål vedrørende regalierne, som kan have
nogen interesse, er dette: når er de bleven gjorte? og hvor
kan det være, at de hverken opføres blandt udgifter eller
gældsposter? Herpå må vistnok svares, at de er gjorte før
tronskiftet, den 9. Februar 1670, efter Fredrik III’s
foranstaltning, og ikke, som man har anset for givet, efter dette tidspunkt.
Hvad der taler herfor, er følgende omstændigheder.
Først er det da sikkert, at den ny tronstol af enhjørning
(narhval) var skaffet til veje af den afdøde konge; det fortælles
bl. a. af Hertzholm: „Den Fredrik gøre lod, dog vilde den ej
klæde“ (A II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
