Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have del i ansvaret for hans tilstedeværelse, selvstændig
leverede sin lås; købtes de alle under ét hos samme smed, var
der jo i virkeligheden kun den enkelte garanti for deres
pålidelighed. Der kan således ikke være tvivl om, at kongen
fremdeles har haft forskellige opholdrum, om end måske færre
end hidtil; men man sikrede sig at kunne lukke forsvarligt
for ham. Da endvidere i de følgende år „tårnet“ særlig nævnes
som hans natteherberge, må man anse det for en selvfølge,
at han nu var indelukket i dette en del af døgnet, fra
lukningstiden om aftenen til op ad morgenstunden. Hvor stor
frihed han fremdeles har beholdt til at bevæge sig frit udenfor
slottet, savner vi alle midler til at bedømme; men at det ikke
var ham helt forment ligger i forskellige udgifter. Således
nævnes endnu i dette år hans urtehave og der anskaffes en
lang kappe (hejsik) til ham. Forholdet var vel som f. eks.
med Kristoffer Urne, der 1559 blev overgivet Sten
Rosensparre på Kalundborg, „at indsætte ham i et kammer og holde
ham i god varetægt“; hvis han begærer „at gå på gården“,
må dette tillades, dog at han ikke kommer udenfor porten.
Det normale var således opholdet i den aflåsede lejlighed,
udgangen en undtagelse. Dette ses også af en anden
udgiftspost: „til en dreng, kaldet Jørgen, som var to måneder hos
kong K. i hans gemak, til sold 12 mark.“ Denne indsættelse
af andre i fængslet fandt oftere sted; i reglen siges da Mikkel
at være syg. Betalingen for det var høj, hvad der jo viser,
at det ikke var nogen attrået bestilling; kongen var vistnok
vanskelig at omgås og kunde vel endog falde på i ophidset
sindsstemning at mishandle sin tjener.
I April 1533 døde kong Fredrik og sønnen hertug
Kristian, den senere konge Kristian III, fulgte ham i
hertugdømmerne. Hvilke former der i denne anledning blev
iagttagne med den fangne konge, vides ikke; han blev i alle
tilfælde, hvor han var, efterat hertugen havde forpligtet sig
overfor de otte råder til ikke at slippe ham løs. Da rigsrådet
i Danmark besluttede foreløbig ikke at vælge nogen konge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
