Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Dannevirke“, og Koch udtaler i den anledning „det glade og herlige
håb, som vi i stilhed gøre os, om de kommende dage til
Deres kongelige højhed“. Ved denne tid var det også Grundtvig
henvendte sig til prinsen om den kongelige højskole i Sorø.
Nogen tid efter begyndte syv Slesvigere i København at samle
bøger og penge til oprettelsen af danske bogsamlinger i
Nordslesvig, og prins Kristian hørte til de mest gavmilde deltagere
i denne virksomhed.
I sommeren 1838 vedtog de sønderjydske stænder et
forslag om at opfordre kongen til at forelægge lovforslag om
indførelsen af dansk rets- og øvrighedssprog overalt, hvor det var
kirke- og skolesprog, det vil sige: på landet ned til Flensborg
fjord. Dog skulde hverken overretterne eller regeringen have
dansk forretningssprog, ej heller skulde det bruges af
sagførerne. Indførelsen skulde foregå straks, hvor embedsmændene
kunde det, de andre steder efterhånden ved embedsskifte.
Dette blev vedtaget med 21 stemmer mod 18 og støttedes,
foruden af forslagstilleren Nis Lorenzen Lilholt, af professor
Falck i Kiel, som var født Nordslesviger, og af den frisindede
købmand Hjort Lorenzen af Haderslev. Næsten enstemmig
foresloges det samtidig at indføre tre timer tysk som skolefag
i alle de danske skoler. Næppe var stænderforsamlingen sluttet,
før der imidlertid rejstes en stærk bevægelse mod dette
forslag; mindretallet, hvortil hertugen af Avgustenborg hørte,
besluttede at kæmpe imod det, når et lovforslag i den retning
fremkom, og der dannede sig kort efter et fast sluttet politisk
parti med det formål for fremtiden at optræde med større
kraft og efter en samlet plan. For første gang opstilledes hos
os den velbekendte parlamentariske lære, at et forslag ikke
skal behandles efter som det i sig selv er gavnligt eller
retfærdigt, men efter som det passer ind i de politiske forhold
og stillingen mellem regering og repræsentation. Alle var da
også enige i, at sprogsagen endnu ikke ved denne lejlighed
vilde have fundet sin afgørelse, dersom kong Fredrik VI havde
oplevet den næste stænderforsamling, da han næppe vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
