Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vedtog med 33 stemmer mod 9 at tilråde reskriptets ophævelse,
og selv dette mindretal forsikrede, at det ikke ønskede at føre
sagen videre: man vilde ikke have dansk ved de højere
avtoriteter, man vilde ikke flytte sproggrænsen mod syd eller ud
over stæderne, og man ønskede intet fællesskab med Danmark.
Kongen lod sig imidlertid ikke bringe fra sin vej; han indførte
vel enkelte lempelser, især for sagførerne, der jo i god tro
havde bosat sig i et land med tysk retssprog og ikke uden
store vanskeligheder kunde tilegne sig et nyt, hvis juridiske
udtryksmåde var dem fremmed, selv om de kunde tale det
sønderjydske folkesprog, — men gennemførelsen af den hele
foranstaltning blev ikke, som selv højtstående embedsmænd
tilrådede, stillet i bero; den skulde og måtte fastholdes.
Men sprogreskriptet havde endnu en anden følge; det
fremkaldte et omslag i stemningen i Nordslesvig. Peter Hjort
Lorenzen havde alt i enkelte spørgsmål begyndt at fjerne sig
fra sine frisindede meningsfæller, blandt hvilke han indtog en
meget fremskudt plads; han var en af Slesvigholstenernes
bedste mænd. Endnu ved Kristian VIII’s tronbestigelse havde
han dog foranlediget afsendelsen af en tysk adresse fra
byrådet i Haderslev, i hvilken der forlangtes indførelsen af en
slesvigholstensk fælles-forfatning. Kort efter begyndte han at
vakle i sin opfattelse af frihedens fremtidsudsigter i Danmark
og i hertugdømmerne, og efter sprogreskriptets kundgørelse
hældede han mere og mere til den anskuelse, at en
kongevilje som den, der her havde givet sig til kende, vilde være
istand til at bryde enhver modstand også i andre retninger.
Det kom da til det bekendte omslag i hans politiske stilling,
og med Hjort Lorenzen fulgte indflydelsesrige mænd i de andre
købstæder såvel som på landet, fremfor alle Lavrids Skau.
Andre derimod tog nu mere afgjort parti for modstanderne,
og særlig gjaldt dette hertugen af Avgustenborg. Hans
tidligere venskabelige forhold til kongen kølnedes derfor
efterhånden, og medens i 1840 og 1841 Hjort Lorenzen mere og
mere sluttede sig til de danske og opstillede et vidtgående
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
