Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere forbitrede stridskrift mod ham og hans politik, at han
havde været i besiddelse af en dæmonisk magt over udmærkede
mænd, så de bøjede sig for hans vilje uden at kunne hævde
deres egen overbevisning.
Udstedelsen af det åbne brev fulgtes af indsigelser og
stormende optrin i hertugdømmerne, medens kongen som
sædvanlig ved denne tid opholdt sig på Før. Her afskedigede
han prinsen af Nør og inddrog hans embed, medens han satte
pålidelige mænd i spidsen for regeringen på Gottorp og det
tyske kancelli. Skønt advaret for mulige uroligheder tog han
senere fra Før til Slesvig, hvor der forefaldt gadetumulter under
hans nærværelse; derfra til Rensborg, hvor han talte til
garnisonen, til Neumünster, hvor det nylig var kommen til
sammenstød med tropperne, og til Pløn, hvor han blev en måned med
udflugter til forskellige egne i Holsten.
Den stærke bevægelse lagde sig efterhånden og en smuk
Oktoberdag vendte kongen tilbage til hovedstaden, modtagen
på toldboden og Langelinje af en uoverskuelig menneskemængde,
som jublede ham imøde, fulgte ham til Amalienborg og vilde
have hædret ham ved at trække vognen. Da han nogle aftener
efter viste sig i teatret, hyldedes han i en sang af Heiberg til
nationalsangens toner som „søn af Skjold“ og blev genstand
for en jublende hyldest.
Kristian VIII havde ikke glemt sprogsagen over de andre,
mere påtrængende spørgsmål. Viborg-stændernes adresse om
at værne om den danske nationalitet havde givet ham
anledning til at forelægge det danske kancelli, hvem det ellers ikke
vedkom, dette spørgsmål, og kancelliet havde på grundlag af
en vidtløftig erklæring af Ørsted foreslået, at der skulde
anstilles en undersøgelse af folkesprogets grænser i Sønderjylland;
hvor da dansk var ublandet talesprog, skulde det indføres i
skolen og styrelsen, hvor der taltes blandet dansk og tysk,
skulde skolen give nogle timers undervisning i dansk og
kirkesproget være blandet. Derimod frarådede kancelliet oprettelsen
af danske læreanstalter indenfor hertugdømmets grænser og af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>