Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
største spørgsmål i England havde måttet gennemgå denne
kampens tid, m. m. Alt var imidlertid forgæves; skønt
overtalt til at opgive sit forsæt, faldt Hjort Lorenzen tilbage til
det og erklærede offenlig, at han ikke vilde møde i stænderne,
før sprogpatentet var hævet; han fik de andre medlemmer af
mindretallet til at afgive samme erklæring, og hans venner
måtte da lade, som om de var enige med ham.
Hjort Lorenzens beslutning lader sig delvis forsvare. Han
var en mærkelig legemliggørelse af det nordslesvigske folk,
således som det dengang var i sin oplyste del. Tysk dannet
og med hele sin kraftige og dygtige personlighed greben af
tidens frie ideer, var han gået med, ja i spidsen for den
tysk-farvede slesvigholstenske frihedsbevægelse. Da kom den danske
selvbesindelse over ham, og efter en langvarig kamp, uden al
tvivl forbunden med stærke sindslidelser og hårde anfægtelser,
tog han sin plads ved siden af de danske bønder, i brud med
hele sin dannede omgangskreds, både hjemme og ned igennem
begge hertugdømmer. Hans trodsige og stridige natur kom
ham sikkert til hjælp herved. I et historisk øjeblik vedkendte
han sig overfor tidligere venner og for hele landets øjne det
foragtede modersmål som sit. Derefter samlede han et, om
end lille parti om den fordring, at dette sprog „i hver
retning“ skulde have lige ret med det tyske. Dette var en
bedrift af langtrækkende betydning, det var det nordslesvigske
folks svar på kongens sprogreskript af 14. Maj 1840. Hele
det danske folk sluttede sig hertil og gav det et udtryk i
sølvhornets indskrift: „Han tålte dansk og vedblev at tale
dansk“.
Men denne bedrift krævede sin mand helt og fuldt. Hjort
Lorenzen havde fremsat fordringen, afstukket fremtidsmålet;
men han havde gjort det med en lidenskab, som vel omgav
hans navn med en historisk glans, men gjorde det umuligt for
ham at være fører ad forhandlingernes vej. Det grundlag,
hvorpå han stod, var i enhver henseende for spinkelt hertil;
han var en malmstøtte på lerfødder. Han var ikke valgt på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
