Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er da også meget langt fra, at jeg skulde fortryde min
optræden eller anse den for frugtesløs. Jeg vilde ikke have
haft forudsætningerne for at forstå det berettigede i Kristian
VIII’s færd overfor Nordslesvig, dersom jeg ikke alt forud havde
draget den lære af historien, både af fortidens og af den, vi
selv har oplevet, at der må gøres mange skridt for at nå et
vigtigt mål, og at meget er vundet, når en god begyndelse er
gjort. Således skal det også nok gå med den henfarne konges
eftermæle, der har været trådt så hensynsløst under fødder.
Det er mig nok, at mange er bleven opmærksomme på dette
spørgsmål og har begyndt at lægge sammen, hvad de ikke
tidligere agtede på, fordi det pegede i en anden retning end
meningernes store strøm. Lad kun det ene forhold efter det
andet fra hin tid komme op til særlig drøftelse; der vil nok
efterhånden danne sig billedet af en konge, tilvisse ikke uden
store personlige brøst, ikke uden fejlgreb i sin vanskelige
kongegerning, men en konge, som var en god dansk mand,
en fremragende regent og en mand med både evne og vilje
til det rette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>