Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. December 1842 og 29. Marts 1844. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ingenlunde tilfældet, ligesom sådanne almindelige begreber
overhoved ikke har hjemme i lovsproget. Kongen udtalte kun,
at forsamlingens påstand på, i hvert enkelt tilfælde at ville
afgøre, hvem der skal have lov til at tale dansk, vilde være
i strid med de dansktalende deputeredes naturlige rettigheder
og ikke kan finde medhold hos ham. Imod denne påstand
sættes derfor patentets lovbud, at hver enkelt af disse
„dansktalende deputerede“ selv afgør, om han vil tale dansk.
Dermed er den i reskriptet „bestemte hævden af de dansktalende
deputeredes naturlige rettigheder“ fuldt ud indfriet. Derom
kan der ikke tvistes.
Det andet spørgsmål bliver så: hvad forstås der ved de
„dansktalende deputerede“? Derom siges intet i reskriptet af
2. December 1842, og det danske mindretal opstiller lige så
lidt nogen fortolkning deraf, uden for så vidt som det stemmer
imod Petersens forslag, det eneste, som giver en bestemt
fortolkning, nemlig: „de deputerede fra de dansktalende distrikter,
som ikke tiltror sig at kunne holde deres foredrag på tysk“.
Dette, og kun dette forelå, da patentet skulde affattes.
Petersens omskrivning af „de dansktalende deputerede“
har to led: „deputerede fra de dansktalende distrikter“ og
„som ikke tiltror sig at kunne holde deres foredrag på tysk“.
Ved „dansktalende distrikter“ må der endvidere nærmest tænkes
på sprogreskriptets bestemmelse om dansk regerings- og
retssprog „i de distrikter, hvor det er kirke- og skolesprog“; om
dansk kunde siges at være folkesprog udenfor disse distrikter,
var genstand for strid; skulde kancelliet have bragt Petersens
vage udtryk i lovsform, vilde det i alle tilfælde sikkert være
blevet dette. Dermed vilde Hjort Lorenzen som valgt i
Sønderborg være bleven udelukket. Men det er jo bekendt, at
patentet ikke brugte den anledning, der var givet i Petersens
forslag, til at fastsætte denne, som det kunde synes, ret
naturlige begrænsning. Heller ikke herom vil der kunne tvistes.
Derimod bragtes det andet led i dette forslag bestemt og
skarpt i lovsform. Her må det erkendes, at patentet gav det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
