Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der er derved givet en betydningsfuld berigelse af vor viden;
vi kan med fuld tillid bruge denne kilde, da dens pålidelighed
på mangfoldige steder stadfæstes af andre samtidige
optegnelser og aktstykker, medens den ingensteds modsiges af dem.
I. Prins Kristian før tronbestigelsen 1839.
Prins Kristians bemærkninger i anledning af en
afhandling af A. B. Rothe, deputeret i Tyske kancelli[1], om
indførelsen af en forfatning m. m.; Marts 1815.
[Prinsen viser først, at Holsten, hvad Rothe ikke anerkender, har
gammelt krav på konstitutionel regering af sin „hertug“.]
Hertugdømmet Slesvig, vunden for Danmark ved en fredslutning 1720, udi
hvilken dets privilegier ikke udtrykkeligen forbeholdtes, måtte
overensstemmende med kongelovens 19. art. som en integrerende del af
kongeriget Danmark regeres med absolut suverænitet. Hertugdømmet
Holsten derimod erobredes ikke . . .
Blev Holsten forenet med det tyske forbund [2], da vilde det være
uden farlige følger at indføre udi samme en for hertugdømmet selv så
gavnlig og almindelig ønsket forfatning . . . Hertugdømmet Slesvig
derimod kunde efter min formening aldrig skilles fra Danmark for at
forenes med Tyskland. Ej heller kunde det i forening med Holsten
gives en stændisk forfatning uden derved at opvække billig fortrydelse
hos de øvrige danske provinser, der kunde gøre fordring på lignende
forrettigheder.
Jeg finder, tilstår jeg, den forbindelse, der hidtil har funden sted
mellem de holstenske og slesvigske stænder, af hvilke hine hørte til
den tyske statsforfatning, disse derimod vare en suveræn fyrstes
undersåtter, stridende mod statens forfatning; denne måtte ikke for gammel
vanes eller mageligheds skyld vedblive, hvis Holsten på en eller anden
måde ophørte at være en integrerende del af det danske monarki.
Hertugdømmernes fælles bestyrelse er indført formedelst sprogets
enhed og i den tid, man ganske gerne havde set, at alle kongens
undersåtter bleve fortyskede; men det er at bemærke, at en stor del
af hertugdømmet Slesvigs indvånere tale dansk og at blandt disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
