Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eksemplet med den norske rigsforsamling eller storting er ej
afskrækkende i så henseende.
Hvad der imidlertid er indlysende og efter min formening af
yderste vigtighed, det er at ingen forandring i regeringsformen
påtænkes, uden at den grundlægges efter nøjeste overlæg og viseste
prøvning; thi ellers vilde statslegemet nødvendigvis geråde i forvirring.
Men grundvolden for hele administrationen er pengevæsenet og statens
finanser; førend denne forvaltningsgren er ordnet, simplificeret og
bestyret efter faste grundsætninger, er ikke noget held at vente eller
nogen beslutning at fatte til kommende slægters forædling og statens
opkomst ved nationens rigtig ledede bestræbelser i forening med
kongen.
Af en optegnelse af prins Kristian om stænderforfatningen,
fra efteråret 1830.
At Holstens ridderskab og indvånere overhovedet efter det i
bundesakten for femten år siden udtalte løfte om stændisk forfatning
fremdeles nære dette ønske og lydeligen ytre det, må man ej undre
sig over. Man kan endnu mindre anse det som lovstridigt, at de i
bønskrifter foredrage det for landsherren.
[Om formen for en tilkendegivelse i den henseende og om
vanskeligheden ved at tage bestemmelse om, hvorvidt også Slesvig skal
have en sådan forfatning. Han mener dog, at overvejende grunde taler
herfor.]
Billighed og undersåtternes fordel taler altså formentlig lige højt
for, at stændisk forfatning bevilges hd. Slesvig, men lige så bestemt
tilrådes at adskille hertugdømmernes stænderforsamlinger, thi Slesvig
bør aldrig anses som en del af Tyskland og arvefølgen selv, som Gud
forbyde skulde blive tilfældet, angiver, at disse hertugdømmer kunne
adskilles.
Ved siden af adskilte stænderforsamlinger bør efter min
formening fælles ridderskab, klostre, kreditsystem som hidtil bestå, og
ydermere forbindelse i administrationen burde statholderskabet med et
regeringsråd ved siden afgive, idet denne avtoritet, fælles for begge
hertugdømmer, varetog administrative forretninger, overretterne, hver
i sit hertugdom, alene den dømmende magt [1], og for hvert hertugdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
