- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
331

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tal dansk, min pige, det bedst du kan!
jeg er den mand,
som kan og vil dig beskytte!
bliv hos din moder i fred og ro,
vær hende tro
og hendes ære og støtte!“

Og henrykt falder den datter god
ned for hans fod
— hun kender kongen så fage: —
„o Danmarks hersker! Gud signe dig,
som giver mig
min sande moder tilbage!“


Bønderne i Gram herred ophængte i deres tinghus i Tørning en mindetavle for
kong Kristian VIII’s tronbestigelse, med kongens navn og våben og denne indskrift:

I lov og rettens sale
han løste bundne tale!
nu skal alene klinge
vort modersmål på tinge!


(Se reskriptet af 14. Maj 1840.)

III. Udnævnelserne i Marts 1842.

Ved sin tronbestigelse forefandt kong Kristian VIII et
statsråd, bestående af 6 gehejmestatsministre, nemlig J. S.
Møsting
, født 1759 og minister fra 1814; Otto J. Moltke,
født 1770, fra 1824; P. Kr. Stemann, født 1764, fra 1827,
og de tre fra året 1831: grev A. K. P. Rantzau
(Breitenburg), født 1773, grev A. V. Moltke (Bregentved), f. 1785,
og H. Krabbe-Carisius, f. 1771. Disse mænd havde i
slutningen af 1839 tilsammen den respektable alder af 414, eller
gennemsnitlig 69 år. Kongen optog hertil de to prinser,
broderen prins Ferdinand (1839) og sønnen kronprins Fredrik
(1841), medens han iøvrigt ingen forandringer foretog.

I det følgende år ansøgte grev Rantzau, der aldrig havde
haft nogen særlig portefeuille således som de andre ministre,
om sin afsked, da hans helbred ikke vel tålte opholdet i
hovedstaden; særlig var hans øjne stærkt angrebne. Kongen
vilde dog ikke afskedige ham, men forbeholdt ham rang og
sæde i statsrådet, således at han dispenseredes fra at deltage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free